Kategori Arkiv: Den gode ledelse

Her kan du finde podcast under overskriften “Den gode ledelse”. Det er podcast om udvikling, sundhed, balance, og glæde i arbejdslivet.

JobCast – Syv gode råd til jobsamtalen

En del af Krifa JobCast – En podcast serie med fokus på din jobsøgning og dit arbejdsliv. 

I denne podcast får du inspiration til at gå til jobsamtaler. Lyt med og få konkrete tips til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen, og hvad der er vigtigt at huske, når du sidder til samtalen.  

William Enevold Ehmsen er kontaktcenterchef i Krifa og har stor erfaring i at ansætte folk. I denne jobcast deler han ud af sine erfaringer med at vurdere ansøgere. Du bliver klogere på, hvad du bør forberede dig på inden samtalen. Og du få viden om hvilke spørgsmål, som du sandsynligvis bliver stillet, når du sidder overfor din måske kommende arbejdsgiver. Endelig vil du få gode råd til, hvordan du tackler din nervøsitet.  

Denne episode er produceret af Bessie Rauff.

Bliv uundværlig på fremtidens arbejdsmarked

Robotterne kommer! De overtager vores job, og gør verden mere og mere kold og maskinel.

Der er rigeligt, vi kan blive bange for, hvis vi begynder at tænke over, hvordan vores fremtidige arbejdsliv udvikler sig efterhånden som teknologien og automatiseringen kommer buldrende med større og større hast.

Men er der overhovedet noget at være bange for, og går det egentlig så galt som vi frygter? Og hvilket arbejdsliv kan du forvente at være en del af nu og i fremtiden.

Vi har talt med fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen fra Future Navigator. Louise fortæller i denne podcast om tendenser i arbejdslivet og hun kommer med bud på, hvilke jobs og kompetencer, som der også i fremtiden vil være efterspørgsel efter.

Denne episode er produceret af Bessie Rauff

Det lille ekstra

Hør Connie Svendsen, der igennem hendes arbejdsliv som stewardesse, har fundet frem til hvad det er der giver både hende selv og alle andre omkring hende, både kolleger og kunder, rigtig og ægte arbejdsglæde og øget trivsel. C3highres

Connie Svendsen modtog i 2014 en pris for “BEDSTE KUNDESERVICE” i Thomas Cook Airlines, udvalgt blandt mere end 28.000 ansatte. Hun ved hvad hun taler om! Connie har undervist i flybranchen igennem mange år og brænder for god service. Hun har en ukuelig positivitet, en stor åbenhed, og har altid haft humoren med i bagagen som sit hemmelige våben. 

Please fasten your seatbelts.

Følgeskab ifølge Alfred Josefsen

Hvad er følgesk8147116-alfred-1030x580ab? Mens der findes mange bud på, hvad god ledelse er, så er følgeskab et begreb,
som stort set aldrig bliver debatteret. Det vil Krifa Podcast lave om på, derfor dykker vi i denne podcast ned i begrebet og spørger én af dansk erhvervslivs grand old men Alfred Josefsen om, hvad godt følgeskab er:

Godt følgeskab handler i høj grad om at påtage sig ansvar. Alle medarbejdere kan tage ansvar for deres opgaver og relationerne på jobbet. Godt følgeskab er at udføre selvledelse – at tage ansvar for at løse sine opgaver inden for de stillede ressourcer uden ret megen ledelsesindblanding. Og godt følgeskab er at udføre medledelse – at tage ansvar ud over sin egen opgave på tværs af organisationen og at få det bedste frem i lederen og kollegerne. Man får det bedste frem i lederen ved at aflaste hende, der hvor hun er svagest. Ved at give lederen de informationer, hun ofte ikke ved, hun mangler. Og ved loyalt at turde sige lederen imod.

Læs mere om Alfred Josefsen på alfred.as

God ledelse ifølge Alfred Josefsen

8147116-alfred-1030x580Denne Krifapodcast handler om, hvad Alfred Josefsen forstår ved god ledelse. Han er tidligere adm. direktør for IRMA A/S, og vi undersøger hans ledelsesfilosofi. Den handler om mere fokus på mennesker, mere kultur og mindre struktur. Det betyder færre regler og bedre værdier og handler om at være mere decentral og mindre central. Det indebærer også mere emotionalitet og mindre rationalitet, flere bløde dele og færre af de hårde – men alligevel med et tydeligt resultatfokus.

Ledelse er at frisætte potentiale
Om ledelse siger Alfred Josefsen: ”Vi kan ikke længere basere vores velstand på materielle produkter og maskinel produktion. Vores eneste chance er at blive fantastiske til at leve af det, mennesker kan skabe af sig selv. Ledelsesopgaven består derfor i at skabe de bedste rammer for den enkelte, således at hver enkelt kan funkle, bidrage og udvikle med afsæt i hver persons ressourcer, styrker, kompetencer, kvalifikationer. Ledelsesopgaven består i at frisætte vores samlede potentiale.”

Lyt med i næste uge, hvor Alfred Josefsen fortæller om følgeskab og medarbejdertrivsel.

Læs mere om Alfred Josefsen på alfred.as

Kys rutinen med Stig Rossen

Fotograf Kennet Havgaard

Fotograf Kennet Havgaard

Stig Rossen er uden tvivl en af Danmarks dygtigste sangere, skuespillere og musicalstjerner.  Han fik sit store gennembrud i 90’erne i England, i musicalen Les Miserables, der senere bragte ham på turne i Asien og Sydafrika, og medførte flere hundrede gentagelser af den samme forestilling. Og netop gentagelsen skulle vise sig, at spænde ben for Stig, da hans drømmejob undervejs udviklede sig til et sandt rutine-mareridt.

Lyt med og hør Stig fortælle historien om karrierens absolutte lavpunkt, og hvordan filmen ”Groundhog Day” blev et vendepunkt i hans liv. Og hør hvordan Stig lærte sig selv at kysse rutinen, at slå automatpiloten fra og gå på opdagelse i alle livets små detaljer. En teknik, som du med fordel kan lade dig inspirere af i jagten på et godt og sundt arbejdsliv.

Led dine medarbejdere uden om stress

Tine tangdal

Hvordan håndterer du stress blandt dine medarbejdere?

Bliv klogere på, hvordan du forebygger og spotter stress hos dine medarbejdere.

Du får enkle værktøjer til at lede dine medarbejdere godt igennem stressende perioder.

Lyt med, når vi taler med Tine Tangdal, der er certificeret stresscoach og mastercoach i personlig effektivitet.

Brænd igennem – uden at brænde ud

Er det den rigeste mand på kirkegården, der har vundet?

Det spørgsmål blev den tidligere skibsredder, topleder og familiefar – Lars Juhl – tvunget til at stille LarsJuhl_picsig selv, da han i oktober 2011 faldt om med stressrelateret hjertestop. I denne podcast får du historien om manden, der var så drevet af at blive en succes og tjene penge, at han overhørte alle stresssignaler. En historie om, hvor galt det kan gå, når man kører passioneret ud over skrænten, og ender med at falde om med to hjertestop og en pacemaker i en alder af 43 år.

I dag har Lars Juhl brugt tragedien som et vendepunkt – både for hans liv og karriere. Han har for nyligt udgivet bogen ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op”, og arbejder blandt andet på at sikre bedre og mere helhedsorienteret stressbehandling i Danmark gennem virksomheden curacare.

Lyt med og bliv bl.a. inspireret til, hvordan du kan arbejde med at finde den rette destination og balance i dit (arbejds)liv. Og hvad du kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen – både hos dig selv og hos dine kollegaer.

Driv skammen på flugt – og få et bedre arbejdsliv

bm0108_nr1_pernille-pedersen_2840

Hvordan hænger skam og stress sammen? Det får du svar på i denne podcast. I denne episode vil du høre om en ny og banebrydende forskning der beskriver vores samvittighed og skamfølelse som en afgørende faktor i modtageligheden overfor stress.

Pernille Pedersen har igennem 12 år beskæftiget sig med med stress og sygefravær, og igennem de sidste 4 år forsket i emnet. Lyt med og få værktøjer til at forstå skammen og imødegå stressen.

6 guldkorn om det psykiske arbejdsmiljø

Sabine1Vil du sætte dit præg på arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, og er du nysgerrig på, hvordan p-vagter finder mening i deres job?

Forskningen peger på, at der særligt er seks faktorer, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, og du kan selv være med til at give dit arbejdsmiljø et løft på alle faktorer.

De fem første faktorer handler om indflydelse, mening, forudsigelighed, belønning og social støtte på jobbet. Den sidste faktor vil nok overraske dig, så lyt med når vi tager pulsen på det psykiske arbejdsmiljø i Danmark sammen med Sabine Mølgaard, der er ekspert i arbejdsmiljø. Hun er uddannet Pædagogisk Psykolog med speciale i psykisk arbejdsmiljø, og i 8 år har hun været konsulent i arbejdstilsynet.

Sabine Mølgaard driver i dag virksomheden Proces og Udvikling, og hun kender tegnene på det gode og dårlige arbejdsmiljø i Danmark.