Category Archives: Den gode balance

Her kan du finde podcast under overskriften “Den gode balance”.
Det er podcast om alt det, der giver balance i arbejdslivet – f.eks. work/life-balance, økonomi, planlægning, prioritering m.m.

Få styr på eksamensnerverne

Over halvdelen af danskerne har oplevet, at klappen går ned til eksamen. Du er altså ikke alene, hvis du er nervøs inden en eksamen.  

Vi har talt med Anna Stelvig som er Cand. Mag. i Psykologi og ejer af StudyMind. Anna Stelvig har over 10 års erfaring med at give psykologisk rådgivning til studerende, der kæmper med eksamensangst og studiestress. Hun mener, at alle kan komme af med deres eksamensangst, men at det kræver, at du arbejder med den både i forberedelsen og under selve eksamen.  

Anna Stelvig mener, at du ikke kan beordre din eksamensangst væk. Jo mere du prøver at undertrykke din nervøsitet jo værre bliver det. Tryk avler modtryk. I stedet skal du lære at være sammen med din nervøsitet, og øve dig på at flytte fokus over på din faglige præstation.   

Medvirkende:
Gæst: Anna Stelvig, Cand. Mag. I Psykologi og ejer af http://www.studymind.dk/
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, udviklingskonsulent i Krifa 

Syv gode råd til din eksamen 

  1. Læg en plan for din forberedelse. 
  2. Lav en prøveeksamen. 
  3. Lav fysiske øvelser umiddelbart inden du bliver kaldt ind til eksamen. 
  4. Fokuser på det du kan.  
  5. Vær sammen med din nervøsitet – lad være med at undertrykke den.  
  6. Går klappen ned så bed om en pause og træk vejret dybt.   
  7. Evaluer din eksamen og parker den så.  

LINKS:
Klappen er gået ned hos halvdelen af danskerne, læs artiklen:

Anna Stelvig har udgivet videoer om eksamensangst på Youtube.

Anna Stelvig har udviklet en app med øvelser og gode råd til, hvordan du tackler dit studieliv og din eksamensangst. App’en hedder Studieparat og kan købes på App Store og Google Play. http://www.studymind.dk/appmodeksamensangst.asp  

Læs fem råd til din mundtlige eksamen 

Lyt til onlineforedrag om, hvordan du træner dig op til din eksamen med eksamenscoach Thomas Pape.

Highlights 

[1:17] Eksamensangst viser sig som kropsligt ubehag og bekymrende og negative tanker om eksamen. 

[2:00] Er du nervøs eller fyldes du med katastrofetanker og skrækscenarier? 

[2:48] Der er ingen let løsning, når du skal af med din eksamensangst.  

[4:42] Afhold prøveeksamen. Og opdag, at der er meget du har styr på, og øv dig på at få svære spørgsmål. 

[5:20] Lav en strategi for den skriftlige eksamen. Begynd med det du har styr på.  

[6:16] Nervøsitet viser sig forskelligt. Nogle overspringshandler og andre læser non stop. En løsning kan være en læseplan.  

[7:35] Forhold dig til dine overspringshandlinger. Bliv bevidst om konsekvenserne. 

[9:33] Hold fokus på den faglige læring og forberedelsen, for det har du kontrol over. Du kan ikke tænke dig til en god karakter.  

[10:44] Gør noget rart inden din eksamen, og holde fokus på, at du har en masse viden med dig, som du skal ind og vise.  

[11:36] Lav fysiske øvelser inden du træder ind i eksamenslokalet.  

[14:52] Vær sammen med sin nervøsitet. Du kan ikke undertrykke den, og det er spildte kræfter at prøve.  

[16:09] Det kan være farligt at have for meget fokus og energi på din fysiske fremtoning.  

[17:15] Tænk over, hvordan du vil starte din eksamen. Og øv dig på at holde fokus på din faglige indsats. 

[18:36] Forstår du ikke spørgsmålet, så få det gentaget. Du kan sagtens få en god eksamen selvom du ikke ved alt.  

[19:36] Hvis klappen går ned, så bed om en kort pause og træk vejret dybt. Så slapper kroppen af og hjernen begynder at fokusere igen.  

[21:15] Betablokkere sænker din hjerterytme så du får ro i kroppen, men det er symptombehandling, og ikke nogen langtidsholdbar løsning. I stedet bør du arbejde med din eksamensangst, for du vil igennem hele livet komme i eksamenslignede situationer. 

[22:01] Evaluere din eksamen. Hvad gik godt, og hvad skal du øve dig på.  

[22:43] Vær sammen med din eksamensangst og navngiv den.  

 

 

Gør MUS til et strategisk ledelsesværktøj

MUS er en oplagt mulighed for dig som leder til at få en konstruktiv og strategisk snak med dine medarbejdere om deres kompetencer, trivsel og resultater i hverdagen.  

MUS er en oplagt platform for en god dialog mellem dig som leder og dine medarbejdere. Ved at bruge MUS som et strategisk værktøj får du en temperaturmåling på den enkelte medarbejders arbejdslyst og finder ind til hvilke områder din medarbejder har brug for at få styrket for at kunne præstere endnu bedre i arbejdslivet. Det giver både virksomhed og medarbejderen værdi.  

Louis Noél Schou er direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø og har næsten 40 års erfaring som erhvervsleder og konsulent. Louis Noél Schou mener, at MUS skal være en aktiv del af din ledergerning, og de mål I sætter på MUS samtalen skal følges op igennem hele året for at give værdi for både virksomhed og medarbejder.  

Medvirkende:
Louis Noél Schou, direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk  

Links 
Få gode ideer til, hvordan du planlægger din indsats, både før, under og efter dine MU-samtaler. Læs mere på krifa.dk/godarbejdslyst/mus 

 Tre gode fif 

  1. Hvilke tiltag er nødvendige før, under og efter samtalen? Hvordan forbereder du bedst medarbejderen før samtalen, hvordan får du stillet relevante og målrettede spørgsmål under samtalen, og hvordan forestiller du dig at samle op på samtalen efterfølgende? 
  1. Skal samtalen give værdi for virksomheden, må du overveje, hvordan du får den enkelte medarbejders behov til at matche det, som giver virksomheden værdi. 
  1. Du er mødeleder og ansvarlig for, at I når igennem den dagsorden, der er sat for mødet. Overvej hvordan du får skabt et tillidsfuldt rum, hvor der bliver plads til både at have fokus på resultater, trivsel og kommende mål.  

Highlights

[1:24] MUS er en vækst af både menneske og virksomhed og derfor et værdifuldt værktøj.

[2:01] Der er tre arketyper af ledere, når det gælder MUS; de forberedte, de som tager den på rutinen, og de som aldrig forbereder sig.

[2:53] Medarbejderne er vidt forskellige. Hvordan får du bragt de stille medarbejdere i spil og hvordan får du som leder sat en god ramme.

[4:00] Forbered dine medarbejdere bedst muligt på MUS. Læg tankelunter ud til medarbejderen i god tid inden samtalen, så de kan tænke over mulige emner.

[6:00] Det vigtigste du skal gøre som leder under MUS er at være nærværende og lyttende. Forbered gode spørgsmål, så samtalen startes og styres godt, og lav gode løbende opsamlinger.

[7:35] Som leder skal du sørge for at stille spørgsmål som er relevante og personlige. Vær opmærksom på, hvor tæt på du må og kan gå på medarbejderen.

[8:34] Som leder skal du beholde din autenticitet og være dig selv under MUS.

[10:51] Hvordan får du som leder lavet et målrettet tilbageblik, og hvordan får du italesat de mål medarbejderen måske ikke nåede?

[12:40] Trivsel i hverdagen er vigtigt for medarbejderens arbejdslyst. Derfor er det væsentligt, at du som leder får spurgt ind til både det som fungerer og ikke fungerer ift. medarbejdernes trivsel.

[14:54] Som leder skal du åbne ballet, ift. at give medarbejderen plads til at give dig feedback og kritik.

[16:08] Oprigtighed er vigtigt, hvis du som leder har brug for at levere kritik til medarbejderen.

[18:37] Mål er vigtige pejlemærker. De skal være enkle og konkrete. Det er afgørende, at der ikke bliver sat for mange mål til MUS. Og at der bliver samlet op på målene løbende.

[20:37] Det er væsentligt, at du som leder stiller krav til medarbejdere, for ellers vokser hverken virksomheden eller medarbejderen.

[21:37] Lønforhandlinger og MUS – de to emner hører ikke sammen.

[22:43] Når målene er besluttet skal du afsætte konkrete tidspunkter for opsamling og løbende evaluering. Opfølgningen skal være en del af din lederdisciplin.

[24:02] Lederen har ansvaret for at sikre en struktur for den løbende opsamling.

[24:31] Det er væsentligt, at du evaluerer på samtalerne løbende, så du får ryddet ud i dårlige vaner og uhensigtsmæssige spørgsmål.

[26:09] Harmoni, nærvær og tilstedeværelse er vigtige elementer til en MUS, hvis den skal lykkes.

Få det bedste ud af din MUS som medarbejder

Som medarbejder er MUS din mulighed for at få indflydelse på og forbedre din arbejdslyst. En MUS tager ofte udgangspunkt i dine resultater, din trivsel og dine mål og ønsker for dit arbejdsliv i det kommende år. 

Det er vigtigt, at du som medarbejder er med til at sikre, at din MUS kommer til at tage udgangspunkt i de områder, som er mest relevant for dig, hvad end det er forholdet til dine kolleger, meningen med dit arbejde, balancen til at løse dine arbejdsopgaver eller noget helt fjerde. Det betyder, at det er vigtigt, at du forbereder dig til din MUS, så du får præget samtalen i en retning, som giver mening og værdi for dig som medarbejder, og du på samme tid tænker virksomheden med ind i dine behov, så også din leder kan se dine ideer giver værdi for arbejdspladsen.  

Louis Noél Schou er direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø og har næsten 40 års erfaring som erhvervsleder og konsulent. Louis Noél Schou mener, at du som medarbejder skal bruge din MUS til at få sat en retning for din faglige udvikling, så du er sikker på, at du holder din markedsværdi og forbliver en attraktiv medarbejder.  

I denne podcast får du gode ideer til, hvordan du får mest mulig værdi ud af din MUS. 

Medvirkende:
Louis Noél Schou, direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk  

Links
Få redskaber og gode ideer til, hvordan du forbereder dig godt til din MUS. Læs mere på krifa.dk/godarbejdslyst/mus

Tre gode fif 

  1. Forbered dig grundigt. MUS er også din chance for at få lavet nogle gode aftaler, så du forbliver en attraktiv medarbejder. 
  2. Tænk hele vejen rundt om din funktion i dit arbejdsliv. Hvordan vil eventuelt nye kompetencer gavne både dig og virksomheden?  
  3. Sørg for at dine mål bliver meget konkrete, og at du og din leder aftaler jævnlig opfølgning. 

Highligts

[1:14] MUS skal udvikle dig som medarbejder og sikre, at du lever op til krav og forventninger fra din virksomhed.

[2:10] Forbered dig godt, så du ved, hvad du vil have ud af din MUS.

[2:43] En leder må stille faglige spørgsmål. Privatliv må lederen ikke spørge ind til.

[3:17] Jo mere præcise dine ønsker er, jo bedre kan din leder hjælpe dig. Tænk hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

[4:45] Du kan måske ikke pege præcist på, hvilket kursus du gerne vil på eller hvilke kompetencer du gerne vil udvikle. Og det er ok.

[5:57] Til MUS er der også plads til at nævne faglige udfordringer, fx hvis du mangler kompetencer for at kunne udføre din jobfunktion.

[6:37] Du skal fremhæve dine resultater og være stolt af, hvad du har leveret. Er du genert, så er et godt trick at skrive dine resultater ned.

[7:38] Hvis du ikke har nogle resultater at fremhæve skyldes det ofte, at den forrige MUS ikke var præcis nok.

[8:17] Hvis du ikke synes, at du har rykket nok på de mål, I har aftalt, så skal du være ærlig omkring det.

[10:25] Skal du levere kritik til din leder, kan det være en god ide at skrive det ned, så du har noget at holde dig til.

[11:54] Selvom du trives, så er der altid noget, der kan blive bedre. Både på det individuelle plan eller på teamniveau.

[12:50} Oplever du dårlig trivsel blandt dine kollegaer, så er det ok at bringe det op.

[13:26] Keder du dig med dine opgaver? Tal om alternative muligheder på arbejdspladsen.

[13.55] Er der ubalance mellem dit privatliv og dit arbejdsliv. Kan det være en god ide at bringe det på banen, så din leder bedre kan tage hensyn til din livssituation.

[14:51] Ros og anerkendelse af din leder er helt i orden, for det får også din leder til at udvikle sig og lære, hvad du værdsætter hos ham.

[16:08] To til fire mål er rigeligt for det kommende år. Lav delmål og sørg for løbende opsamlinger.

[16:59] Er dit job rutinepræget, så tal om det, så du og din leder sammen kan finde ud af, hvordan du får skabt variation i din arbejdsdag.

[18:03] Har lederen forslag til nye opgaver, som du ikke synes lyder interessante, så se det som en udfordring.

[19:32] Nervøsitet er naturligt, især hvis du ikke har det bedste forhold til din leder.

[20:17] Du har også et ansvar for at holde lederen op på, at I får samlet op på de mål, I har aftalt.

JobCast – Syv gode råd til jobsamtalen

En del af Krifa JobCast – En podcastserie med fokus på din jobsøgning og dit arbejdsliv.

I denne podcast får du inspiration til at gå til jobsamtaler. Lyt med og få konkrete tips til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen, og hvad der er vigtigt at huske, når du sidder til samtalen.

William Enevold Ehmsen er kontaktcenterchef i Krifa og har stor erfaring i at ansætte folk. I denne jobcast deler han ud af sine erfaringer med at vurdere ansøgere. Du vil blive klogere på, hvad du bør forberede dig på inden samtalen. Og få viden om hvilke spørgsmål du sandsynligvis bliver stillet, når du sidder overfor din måske kommende arbejdsgiver. Endelig vil du få gode råd til, hvordan du tackler din nervøsitet.

Medvirkende:
William Enevold Ehmsen, kontaktcenterchef i Krifa
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk

Links:
Læs hvad du skal fokusere på til samtalen: krifa.dk/inspiration/jobsoegn…-fortael-om-dig-selv

Er du i tvivl om, hvad arbejdsgiver må spørge om til en samtale: krifa.dk/inspiration/jobsoegn…a-de-ikke-spoerge-om

Læs gode råd til, hvad du skal fortælle om dine stærke og svage sider: krifa.dk/inspiration/jobsoegn…styrker-og-svagheder

Som medlem af krifa kan du få jobrådgivning og sparring på din jobsøgning: krifa.dk/medlemsfordele/jobraadgivning

Syv gode råd til jobsamtalen

1. Kend virksomheden
2. Vær troværdig
3. Bliv konkret
4. Forbered relevante spørgsmål
5. Ha styr på formalia
6. Behandl din fortid ordentligt
7. Jag nervøsiteten på flugt

Highlights
[2:21] Det er vigtigt, at du som ansøger bruger tid på at undersøge virksomhedens værdier og forholder dig til om de passer til dig.

[3:20] Der findes også uudtalte værdier. Dem kan du kun finde ved at forberede dig grundigt og researche.

[4:22] Du skal brænde igennem til en samtale, og synes du det er svært, så må du øve dig. Du skal være ærlig og troværdig omkring eventuelle udfordringer.

[6:00] Vær konkret og præcis. Får du ikke jobbet så spørg efter konstruktiv feedback.

[7:50] Bliver du bedt om at fortælle om dig selv, så fortæl ikke din livshistorie, men fortæl om kompetencer og menneskelige egenskaber, som passer til jobbet.

[9:02] Bliver du spurgt om svage sider, så handler det om, at arbejdsgiver gerne vil vide, at du har selvindsigt ift. udfordringer.

[9:55] Svar ærligt i personlighedstests. Arbejdsgiver bruger dem til at få indblik i dine stærke og svage sider, og til at få dig til at forholde dig til din personlighed og eventuelle udfordringer og styrker.

[11:55] Vær seriøs fra du rammer parkeringspladsen. Vælg neutralt tøj, og tænk over hvordan du agerer, mens du venter på at blive kaldt ind til samtalen.

[13:31] Forbered relevante spørgsmål. Klassiske spørgsmål kan omhandle teamsammensætning, hjemmearbejdsdage, og hvornår de forventer du leverer resultater.

[15:40] Hav styr på formalia og medbring ansøgning, CV og forberedte spørgsmål, samt telefonnumre på tre relevante referencer. Referencerne skal give et klart billede af dig som medarbejder.

[18:03] Lønspørgsmål er ømtålelige. Forsøg at få arbejdsgiver til at lægge ud, Vær forberedt på lønniveau i branchen. Spørg din fagforening.

[20:15] Brug samtalen til at finde ud af, om du kan trives i jobbet. 800.000 danskere skifter job hvert år. Det er hver tredje lønmodtager.

[22:03] Hvis du har et møgjob, som du gerne vil væk fra. Så skal du alligevel behandle dit nuværende job respektfuldt. Opgaverne i det nye job skal være din afgørende motivation.

[23:37] Huller i CV’et skal ikke skjules. Vær ærlig og fortæl, hvad du har lært af pauserne, hvad enten det skyldes stress eller ledighed. Det kan fremlægges som en styrke.

[25:20] Nervøsitet er normalt og helt ok. Sig at du er nervøs, fordi du så gerne vil jobbet.

[28:06] jobsamtalen er som en første date. Vær den bedste udgave af dig selv, vær nysgerrig og positiv.

Bliv uundværlig på fremtidens arbejdsmarked

Robotterne kommer! De overtager vores job og gør verden mere og mere kold og maskinel. Og gør os mennesker arbejdsløse.

Der er rigeligt, som man kan blive bange for, hvis vi begynder at tænke over, hvordan vores fremtidige arbejdsliv udvikler sig efterhånden som teknologien og automatiseringen kommer buldrende med større og større hast. Men er der overhovedet noget at være bange for, og går det egentlig så galt som vi frygter?

Vi har talt med fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen fra Future Navigator. Louise fortæller i denne podcast om tendenser i arbejdslivet og hun kommer med bud på, hvilke jobs og kompetencer, som der også i fremtiden vil være efterspørgsel efter.

Medvirkende
Fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, Future Navigator, futurenavigator.dk/
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa,dk

Links:
McKinseys rapport om teknologiens påvirkning af det danske arbejdsmarked. www.mckinsey.com/global-themes/eu…ation-in-denmark

Ugebrevet A4’s artikel om “Robotter og computere snupper en tredjedel af vores job” www.ugebreveta4.dk/robotter-og-com…es-j_20260.aspx

3 gode fif:
1. Spot fremtiden i det daglige. Hold øje med trend og tendenser i din hverdag og vær nysgerrig.

2. Hold øje med hvornår du bliver irriteret og find ud af, hvad der ligger bagved den irritation.

3. Du skal genopfinde dig selv løbende. Find ud af, hvad du skal blive dygtig til i fremtiden.

Highligts:
[1:40] En trend er spor til fremtiden og tendenser. Der findes hårde og bløde trends.

[2:40] Det er afgørende at vi er gode til at tage teknologierne til os ellers bliver vi fremtidens tabere.

[3:12] Konsulenthuset McKinsey har udgivet en rapport om, hvordan teknologien påvirker det danske arbejdsmarked. Teknologien vil koste danskerne 470.000 jobs, men samtidig vil teknologien skabe endnu flere nye jobs.

[4:13] Teknologien vil påvirke dit arbejdsliv. Det er ikke kun industrien der bliver ramt, også de højtuddannede vil mærke udviklingen.

[6:01] Vi gør op med livsfaserne, det betyder at mange vil veksle mere mellem arbejde og jobpauser.

[7:05] Den teknologisk udvikling betyder, at vi hele tiden må videreuddanne os.

[7:41] om 5-10 år vil 40 % af den amerikanske arbejdsstyrke være freelancere. Den tendens vil også komme til Danmark.

[8:36] Der vil komme et krav til at vi løbende genopfinder os selv og videreuddanner os. Og vi vil ikke længere blive på den samme arbejdsplads i 40 år.

[9:20] Du skal konstant holde øje med tendenser og overveje, hvad det betyder for dit arbejdsliv.

[10:56] De nye generationer kommer til at have mange flere forskellige arbejdsgivere.

[11:51] Teknologien kommer til at påvirke alle, men det betyder ikke at verden bliver mere kold og ligegyldig. Tværtimod giver det et øget fokus på menneskelige relationer og på vores hudsult.

[13:03] Fremtidens kompetencer er bla. det gode håndværk. Man skal øve sig på noget og bliver rigtig dygtig. Så du mestrer dit håndværk til perfektion.

[13:46] Avataren Sofia har netop fået statsborgerskab i Saudi-Arabien. Sådan en kollega vil du også få i fremtiden.

[15:04] Det går vanvittigt stærkt med den teknologiske udvikling, men vi mennesker halser ofte bagefter.

[17:35] Lønmodtagerkulturen er stendød. De yngre generationer jagter de gode projekter fremfor fast arbejde.

[18:50] fra headhunting til teamhunting.

[19:33] Mange er blevet location independent og kan arbejde hvor som helst.

[20:35] Det fysiske møde bliver en luksus i fremtiden.

[21:10] Mange forskellige faggrupper vil kunne løse deres opgaver på afstand. Hvordan kan pornoindustrien inspirere hjemmeplejen?

[23:04] Vi går fra et vækstparadigme til at have fokus på, hvilken værdi vi skaber.

[23:56] De nye generationer vil have meget mere skræddersyede jobs end vi kender i dag.

[25:24] En af de vigtigste egenskaber til fremtiden er at kunne blive irriteret.

Når stress rammer mig

Denne episode er nummer 4 i en række som stiller skarpt på stress.

_mg_3901-jakke-hand
Vi undersøger stress fra flere vinkler, og svarer på nogle af de spørgsmål som du måske også selv har tænkt. Denne episode handler om, når stress rammer mig.
Vi har talt med stresskonsulent, Erik Hougaard, der har stor erfaring med at vejlede om stress. Erik taler med stressramte mennesker hver dag, og han hjælper dem med at afklare, hvilke muligheder de har for at komme af med stressen igen. Erik ligger vægt på, at hver person og hver situation er unik, og at det ofte er forskelligt, hvad der skal til før man kommer i bedring. Der findes altså ikke nogen universal-kur. Alligevel er der nogle tendenser og generelle råd, som du her kan høre Erik fortælle om.
Lyt med og bliv bedre til at forstå, hvad det vil sige at være stresset, bliv bedre til at forholde dig konstruktivt til dig egen stress, og til at handle ud fra det, så du kan komme godt videre.

Denne episode er produceret af Peter Høst.

Når stress kommer tæt på

_mg_3901-jakke-handDenne episode er nummer tre i en række som stiller skarpt på stress. Vi vil prøve at undersøge stress fra flere vinkler, og svare på nogle af de spørgsmål som du måske har tænkt. Hvad er stress? Hvordan rammer stress? Hvordan holder jeg stress på afstand, og hvordan holder jeg mig langtidsfrisk og fleksibel, i en ofte presset hverdag?

I denne episode møder du stress- og trivselskonsulent Bente Fischer-Nielsen, når vi sætter fokus på det at være tæt på en stressramt, enten privat eller på arbejde. Hør Bente rådgive om hvordan du bedst håndterer det, og giver den rette støtte, samtidig med at du passer på dig selv i processen.

Tro på dit barn

billede stort

 

Mød i denne podcast en mand der mener at en 4 årig er i stand til selv at bestemme hvor meget det vil spise.

Hør hvordan tillid krydret med lidt simple coachteknikker kan løse konflikter med dine børn og samtidig udruste og forberede dem til et voksenliv med karriere, familie og andre store valg.

Jørgen Svenstrup er en anerkendt mentaltræner og forfatter. Han er bl.a. forfatter til bøgerne: Tro på dit barn og den nyligt udkomne Nøglen til din hjerne.

Jeg taler med Jørgen om hvad det at tro på dit barn kan gøre for dig og dit familieliv.

Få styr på dine feriepenge

Hvad gør du, hvis duAnne Kock ikke har fået udbetalt dine feriepenge, eller hvis du ikke kan blive enig med din arbejdsgiver om, hvornår du skal afholde ferie?

Bliv også klogere på om pengene bare tabt, hvis du har været forhindret i at holde din ferie, og hvordan du er stillet, hvis du bliver syg i løbet af din ferie.

Vi støver ferieloven af og taler om konkrete cases fra Krifas kunder sammen med Anne Kock, der er Jurist i Krifas Juridiske Center i Kolding. Hun beskæftiger sig med alle dele af ansættelsesretten, men har særligt ansvar indenfor ferielovgivning.

Klik her, hvis du vil vide mere om dine ferierettigheder.

Det lille ekstra

Hør Connie Svendsen, der igennem hendes arbejdsliv som stewardesse, har fundet frem til hvad det er der giver både hende selv og alle andre omkring hende, både kolleger og kunder, rigtig og ægte arbejdsglæde og øget trivsel. C3highres

Connie Svendsen modtog i 2014 en pris for “BEDSTE KUNDESERVICE” i Thomas Cook Airlines, udvalgt blandt mere end 28.000 ansatte. Hun ved hvad hun taler om! Connie har undervist i flybranchen igennem mange år og brænder for god service. Hun har en ukuelig positivitet, en stor åbenhed, og har altid haft humoren med i bagagen som sit hemmelige våben. 

Please fasten your seatbelts.