Category Archives: Det glade arbejdsliv

Her kan du finde podcast under overskriften “Det glade arbejdsliv”.
Det er podcast om alt det, der giver glæde i dit arbejdsliv – f.eks. motivation, arbejdsglæde, samarbejde m.m.

Skam dig ikke over stress

Denne epis_mg_3901-jakke-handode er nummer to i en række som stiller skarpt på stress. Vi vil prøve at undersøge stress fra flere vinkler, og svare på nogle af de spørgsmål som du måske har tænkt. Hvad er stress? Hvordan rammer stress? Hvordan holder jeg stress på afstand, og hvordan holder jeg mig langtidsfrisk og fleksibel, i en ofte presset hverdag?

I denne episode møder du forfatter og forsker, Pernille Pedersen, som vil redegøre for skammens rolle i modtagelighed overfor stress.

Hvad er stress?

_mg_3901-jakke-handDenne episode er den første i en række som stiller skarpt på stress. Vi vil prøve at undersøge stress fra flere vinkler, og svare på nogle af de spørgsmål som du måske har tænkt. Hvad er stress? Hvordan rammer stress? Hvordan holder jeg stress på afstand, og hvordan holder jeg mig langtidsfrisk og fleksibel, i en ofte presset hverdag?

I denne podcast får du en generel introduktion til fænomenet stress, og møder Krifas stressvejleder Pernille Aagaard.

JobCast – Guide til brancheskift

En del af Krifa JobCast – En podcast serie med fokus på din jobsøgning og dit arbejdsliv.

I denne podcast får du opskriften på et vellykket brancheskift. Lyt med og få en trin for trin guide til hvad du bør overveje før, under og efter dit job- og brancheskift. Vi sætter fokus på hvorfor det er vigtigt med et godt forarbejde, en grundig afklaring, målrettet research og en personlig plan.

Marianne Thinggaard, giver som jobrådgiver og ekspert på området, hendes bedste råd. Hun har 100vis af samtaler på bagen, og har hjulpet mange mennesker videre i deres karriere, og vellykket igennem, både små og store brancheskift

Hør Marianne dele de råd, hun har erfaret virker bedst, og give eksempler på, hvad andre har gjort for at lykkes, så du kan blive inspireret af dem. Sidst, får du også 3 udvalgte råd til, hvad du kan begynde med at gøre, allerede i dag.

Denne episode er tilrettelagt af Thomas Munk-Osmundsen.

Humor i hverdagen – vi bestemmer selv, hvor sjovt det skal være!

KMLDer er meget, du og jeg, selv kan gøre for at få en sjovere og mere lattermild hverdag. Hør Karen-Marie Lillelund fortælle om alt fra snorkling til smølfer og hvad du kan lære af det. Du kan også blive klogere på, hvorfor humor på arbejde, er en alvorlig sag, og få konkrete råd og ideer til eget brug. Vi sætter fokus på, hvilken forskel du selv kan gøre; ved at sætte dig selv i spil, huske at lege og være åben for alt det, som kan fylde din hverdag med latter og varme relationer.

Mand dig op mand – med blærerøven Mads Christensen

mads_blaereroeven2Det maskuline selvbedrag, fejlslagen feminisme og uddannelsessnobberiet får det glatte lag i podcasten med Den store Blærerøv Mads Christensen, der er optaget af godt håndværk og god stil i flere betydninger.

Samtalen om passion, selvforståelse og selviscenesættelse, og modet til at forfølge drømmene i livet forgår hjemme ved køkkenbordet hos Mads Christensen, hvor bla. mændene får en gevaldig opsang i “Talen til mændene årgang 2015”.

Brug de morsomme indspark og nyttige tips som inspiration til at finde din passion – og berig din hverdag.

Opskriften er enkel: Find din hylde – gør en forskel!

HRH_MG_4479_SnapseedClaus Holm har været selvstændig igangsætter og kok i 30 år og ikke fortrudt det et sekund. Han mener selv det er fordi han er på rette hylde. Han nyder det han laver og har aldrig være lykkeligere. Samtidig brænder Claus for at lave mad, ændre danskernes madvaner og gøre en forskel.
Og så vil han hellere lave mad til de hjemløse eller i den lokale brugsen end til store dyre fester.

Hør hvad der hans opskrift på et arbejdsliv fuld af mening og begejstring – og hvorfor det er så vigtigt at finde ens passion, være sig selv, hjælpe andre og gøre en forskel.

 

Elsk dit arbejde – med Morten Resen

Mortenresen2Hvor glad er du for dit arbejde?
Morten Resen elsker sit arbejde!
Alligevel har han sagt op.
Lyt med, og hør ham fortælle om, hvordan det hænger sammen.

Han fortæller også noget om, hvad han har lært af Ole Henriksen, hvorfor han er meget rutineret i at lave røræg, samt lidt om sin nye podcast.

Desuden giver han os sit bedste råd til at få mere god arbejdslyst i Danmark -og det er tilmed gratis!

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (5 ud af 5)

ScreenHunter_03 May. 04 12.53

Kontrol er godt – Tillid er billigere

Denne podcast-episode er den femte i en serie af fem, der handler om danskernes arbejdslyst. Vi møder i denne podcast Gert Tinggard Svendsen, som er en at landets førende forskere indenfor tillid. Tillid er en afgørende ingrediens i vores relationer på jobbet, uanset om det er til vores nærmeste leder eller vores kolleger. På det danske arbejdsmarked viser der sig en klar sammenhæng mellem den enkeltes arbejdslyst og graden af tillid til ledere og kollegaer.

God Arbejdslyst Indeks 2016 viser, at tilliden til vores ledere hænger sammen med en række ledelsesfaktorer, der kan opdeles i to dimensioner. En faglig og en social dimension. For det
første har vi højere tillid til vores nærmeste leder, når vi oplever, at vedkommende er dygtig og faglig kompetent. En leder, som ved hvad hun gør, er en rollemodel,og er således samtidig en, der indgyder tillid. Men faglighed alene skaber ikke tillid. Den må også bygge på den sociale dimension. Er der skabt et godt forhold mellem lederen og medarbejderen, der bygger på forståelse og anerkendelse.

Denne forståelse kan fremmes gennem regelmæssige møder. For at styrke tilliden på arbejdspladsen, fremhæver Gert Tinggaard Svendsen, at det er vigtigt med møder, hvor medarbejder og leder regelmæssigt mødes i samme rum. Her er der større sandsynlighed for, at der tages hensyn til hinandens opgaver i de projekter, man er fælles om. Møderne kan nemlig fungere som et rum, hvor eventuelle problemer eller manglende hensyn kan adresseres. Derudover bør antallet til disse møder ikke være for stor. Des større gruppe, des lettere er det for den enkelte at ‘gemme sig’ og køre på frihjul.

Læs mere God Arbejdslyst Indeks 2016

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (3 ud af 5)

ScreenHunter_03 May. 04 12.53
Denne podcast sætter fokus på mestring, der har stor betydning for vores arbejdslyst. Efter faktoren ‘mening’, har ‘mestring’ størst effekt på vores samlede arbejdslyst- og glæde. At mestre sit arbejde handler både om at føle sig kompetent, gøre det man er god til og opleve udvikling og vækst. Lyt med når jeg taler med Professor Lene Tanggaard Pedersen om hvordan vi hver især bliver så dygtige som muligt gennem effektiv læring. Hør også kunstneren og konsulenten Asger Steenholdt forklare hvorfor og hvordan han konstant søger at udvikle sig og lære nyt – i spændingen mellem det kendte og ukendte.

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (2 ud af 5)

ScreenHunter_03 May. 04 12.53

I denne episode sætter vi fokus på mening, da oplevelsen af at have et meningsfuldt arbejdsliv, har stor betydning for vores arbejdslyst. Ifølge God Arbejdslyst Indeks undersøgelsen er mening faktisk den faktor der har størst betydning for vores arbejdslyst. Samtidig viser undersøgelsen en tydelig sammenhæng mellem et meningsfuldt arbejde og høj motivation i hverdagen. Men hvad kendetegner egentligt et meningsfyldt arbejde, hvorfor er det så vigtigt for os danskere og hvad kan vi i praksis gøre for at fremme det? Hør erhvervspsykolog og Ph.d. Mads Lindholm folde begrebet ud og forklare hvorfor det er så vigtigt at opleve man lykkes som menneske. Skoleleder Morten Fjord, fra Kolind Centralskole fortæller bagefter hvad de har gjort, i praksis, for at skabe en meningsfuld vision, og motivere alle mod et fælles mål. Hør om deres ’pagt’ og mottoet ’alle vil lykkes’ og bliv inspireret til hvilke meningsfulde tiltag du kan igangsætte, på din arbejdsplads.