Monthly Archives: October 2014

Martin Thorborg: Passion handler om at give folk super powers

MartinThorborgMartin Thorborg har altid haft et projekt og en passion der optager ham. Man kan sige, at den røde tråd for Martins arbejdsliv handler om at gøre komplicerede ting tilgængelige for helt almindelige mennesker. Som serieiværksætter har det bragt ham vidt omkring og en lang række titler og poster i nuværende og tidligere virksomheder. I dag står der administrerende direktør hos Dinero på visitkortet, men de fleste kender måske Martin som manden bag den danske internetsucces Jubii, ligesom han var en del af dommerpanelet i iværksætterprogrammet ”Danmarks bedste idé”. Lyt med i denne podcast og hør Martin fortælle om hvad passion betyder for ham, hvad der inspirer ham, og hvorfor det er vigtigt for ham at forme sin egen ”iværksætter-kasse”.

Får sundere mennesker lettere job?

Anne_Glad red.Betyder din livsstil noget i forhold til dine karrieremuligheder? Kan du løbe dig til dit næste job?

Livsstilsekspert Anne Glad er kendt fra tv-programmet “Kender du typen”, der hver uge samler op imod 1 million danskere. Professionelt har Anne de sidste mange år arbejdet indenfor reklamebranchen – i dag som strategisk direktør i Envision. Anne ved derfor, hvilke trends, der kendetegner dagens Danmark, og hvordan det påvirker os som borgere, forbrugere og jobsøgende – deriblandt personlig sundhed. Med alt, hvad vi foretager os i det store og i det små, sender vi signaler til vores omverden.

Hør Annes bud på, hvordan du sender de signaler, du kan stå inde for – så det ikke er den nyeste samfundstrend, der styrer dit liv, men dig selv.

Du er hvad du deler – tiltræk dig dit næste job med Thomas Bigum

I moderne jobsøgning er det dig og mig, der er produkterne som skal markedsføres. I denne episode vil Krifapodcast tale med Thomas Bigum, om det han beskriver som jobtiltrækning via sociale medier.

Ekspert i Sociale Medier, Thomas Bigum, giver dig i denne podcast konkrete råd til markedsføring af dine kompetencer. Med sin baggrund i marketing har Bigum de seneste år sat jobsøgning via sociale medier i et helt nyt lys, hvor kandidaternes kompetencer sammenlignes med virksomhedernes produkter.

Læs mere om Bigum&Co her

 

Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald

Helle HeinEr du knivskarp på, hvad der giver dig et arbejdskick?

Vi sætter fokus på de faktorer, der motiverer en primadonna, præstationstripper, pragmatiker og lønmodtager, hvilket er de 4 forskellige arketyper indenfor primadonnaledelse.

Lyt med og se, om du kan kende dig selv i en eller flere af arketyper.

Find også ud af, hvad du som leder eller medarbejder særligt skal være opmærksom på, når en højere sags tjeneste er din drivkraft og motivation.

Dette er 1. del af 2 podcasts med Helle Hein, der er forfatter til bogen ”Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald”. Hun er uddannet Cand. merc og PhD og har i mere end 10 år forsket på bl.a. Righospitalet og senest på Det Kongelige Teater, som hun har brugt som laboratorium til at udvikle ny motivations- og ledelsesteori.

Om 8 uger udkommer 2. del om primadonnaledelse med Helle Hein, hvor vi vil fokusere på, hvordan du som leder udvikler primadonnaen, præstationstripperen og pragmatikeren.

Klik også ind forbi primadonnaledelse.dk, hvor du kan læse mere om Helle Hein og de fire arketyper.