Monthly Archives: January 2016

100vis af gode historier

Krifapodcast runder 100 gode historier om alt det – der giver dig god arbejdslyst.100 copy

I Krifa podcaster vi om alt det, der giver dig God Arbejdslyst.

Det er alt lige fra det at være en god kollega, eller en god chef, til sundhed på arbejdspladsen, ledelsestips til dig som giver dig arbejdsglæde, kunsten at finde den gode balance mellem arbejde, familie og fritid, og meget meget mere.

Lyt i denne podcast til et uddrag af de aller skarpeste pointer, og konkrete tips til en bedre balance: Til at få større mod med Søren Pind, om vigtigheden af at tale pænt i frokoststuen med Peter Mygind, om at ligge i spidsen af karriereraketten med Eske Willerslev eller om at Unbosse din organisation med Lars Kolind.

Har du ikke prøvet Krifa Podcast, så er her et godt sted at starte!

Sig nej på jobbet!

“Hvis du aldrig siger nej er du ikke en medarbejder – så er du en slave.”kjerulf4

Kan du sige nej på jobbet? Det er nemlig ifølge arbejdsglædeekspert, Alexander Kjerulf, en af nøglerne til at opleve frihed og arbejdsglæde i arbejdslivet. Han vil derfor gerne have flere af os danskere til at sige nej på jobbet. Når der bliver stillet urimelige krav, når vi bliver behandlet dårligt eller når vi bliver bedt om at gøre noget som føles forkert – så skal vi have modet til sige fra. Du får i denne podcast konkrete værktøjer til at blive bedre til at sige nej.

Alexander Kjerulf er stifter af Arbejdsglæde.nu, en af verdens førende ekspeterter i arbejdsglæde og har holdt hundredevis af foredrag i over 30 lande.

foto arbejdsglæde.nu

Sæt dine styrker i spil – få ny energi

Billede 11-12-2015 11.29.35Kender du dine vigtigste karakterstyrker? Hvis ikke, kan du høste en stor gevinst ved aktivt at sætte dem i spil. De er nemlig en energi-givende kilde til langtidsholdbar motivation og en fornyet tro på dig selv. Jeg taler med Asger Fredslund, forfatter til bogen ’styrk styrkerne’. Asger fortæller hvordan et målrettet fokus på at sætte vores styrker i spil kan gøre os til både gladere mennesker og mere værdifulde medarbejdere. Der er identificeret 24 forskellige karakterstyrker, varierende fra venlighed, lederskab og kreativitet til fornuft. Du læse mere om Asgers firma, SiriusPartner her, og tage en gratis styrke-test, her.

Nå dit fulde potentiale med Hardeep Dhanjal

Hardeep

Har du tabt en drøm på gulvet, og har du bare ikke kunnet se, hvordan du skulle få den realiseret?
Lader du dig somme tider stoppe ved tanken om, hvad andre tænker, fremfor hvad du reelt ønsker?
Har du prøvet bare at være mellemtilfreds uden rigtig at vide hvorfor eller uden rigtig at gøre noget ved det? I denne podcast får du en energiindsprøjtning og en lyst til at opnå dit fulde potentiale ved hjælp at motivationstaleren og gadedrengen fra Farum – Hardeep Dhanjal.

Hardeep Dhanjal er en blændende foredragsholder, der leverer et dynamisk, energisk og livsbekræftende interview om at udleve sine drømme og tage ansvar for sit eget liv for at opnå sit fulde potentiale. Hardeep har et særligt talent for at kommunikere på både alvorlig og underholdende vis på en og samme tid, hvor han ærligt deler ud af sine egne livserfaringer på godt og ondt.
Vejen til succes kræver mere end bare håb, ønsker og drømme. Mest af alt kræver det handling – også de dage hvor andet trækker mere, end tanken om at skulle arbejde med sig selv og sine mål. (Mange af os ved godt, hvad der skal til, for at vi kan lykkes med de planer vi sætter os for. Men ofte er det svært at prioritere vores egne mål og drømme ind i en travl hverdag. Derfor kan du gratis hente et øvelsesark, hvor du vil blive introduceret til SMART-modellen.

Læs mere om Hardeep

God lyttelyst