Monthly Archives: March 2016

Glen Riddersholm – få det umulige til at ske!

Glen_billedeGlen Riddersholm er en succesfuld fodboldtræner og foredragsholder.
I 2015 lykkedes det Glen at vinde det danske mesterskab med FC Midtjylland, så han har i høj grad lykkedes med noget, mange troede var umuligt.
Glen udfordrer os til at tage ansvar for vores liv og være den bedst mulige udgave af os selv, sådan at vi hver især kan få det umulige til at ske i vores liv.

Lyt med, og hør blandt andet Glen fortælle om motivation og værdier, samt vigtigheden i at kunne indgå i et fællesskab på et hold, eller på en arbejdsplads.

Lyt i iTunes

Få styr på dine feriepenge

Hvad gør du, hvis duAnne Kock ikke har fået udbetalt dine feriepenge, eller hvis du ikke kan blive enig med din arbejdsgiver om, hvornår du skal afholde ferie?

Bliv også klogere på om pengene bare tabt, hvis du har været forhindret i at holde din ferie, og hvordan du er stillet, hvis du bliver syg i løbet af din ferie.

Vi støver ferieloven af og taler om konkrete cases fra Krifas kunder sammen med Anne Kock, der er Jurist i Krifas Juridiske Center i Kolding. Hun beskæftiger sig med alle dele af ansættelsesretten, men har særligt ansvar indenfor ferielovgivning.

Klik her, hvis du vil vide mere om dine ferierettigheder.

Det lille ekstra

Hør Connie Svendsen, der igennem hendes arbejdsliv som stewardesse, har fundet frem til hvad det er der giver både hende selv og alle andre omkring hende, både kolleger og kunder, rigtig og ægte arbejdsglæde og øget trivsel. C3highres

Connie Svendsen modtog i 2014 en pris for “BEDSTE KUNDESERVICE” i Thomas Cook Airlines, udvalgt blandt mere end 28.000 ansatte. Hun ved hvad hun taler om! Connie har undervist i flybranchen igennem mange år og brænder for god service. Hun har en ukuelig positivitet, en stor åbenhed, og har altid haft humoren med i bagagen som sit hemmelige våben. 

Please fasten your seatbelts.

Følgeskab ifølge Alfred Josefsen

Hvad er følgesk8147116-alfred-1030x580ab? Mens der findes mange bud på, hvad god ledelse er, så er følgeskab et begreb,
som stort set aldrig bliver debatteret. Det vil Krifa Podcast lave om på, derfor dykker vi i denne podcast ned i begrebet og spørger én af dansk erhvervslivs grand old men Alfred Josefsen om, hvad godt følgeskab er:

Godt følgeskab handler i høj grad om at påtage sig ansvar. Alle medarbejdere kan tage ansvar for deres opgaver og relationerne på jobbet. Godt følgeskab er at udføre selvledelse – at tage ansvar for at løse sine opgaver inden for de stillede ressourcer uden ret megen ledelsesindblanding. Og godt følgeskab er at udføre medledelse – at tage ansvar ud over sin egen opgave på tværs af organisationen og at få det bedste frem i lederen og kollegerne. Man får det bedste frem i lederen ved at aflaste hende, der hvor hun er svagest. Ved at give lederen de informationer, hun ofte ikke ved, hun mangler. Og ved loyalt at turde sige lederen imod.

Læs mere om Alfred Josefsen på alfred.as

God ledelse ifølge Alfred Josefsen

8147116-alfred-1030x580Denne Krifapodcast handler om, hvad Alfred Josefsen forstår ved god ledelse. Han er tidligere adm. direktør for IRMA A/S, og vi undersøger hans ledelsesfilosofi. Den handler om mere fokus på mennesker, mere kultur og mindre struktur. Det betyder færre regler og bedre værdier og handler om at være mere decentral og mindre central. Det indebærer også mere emotionalitet og mindre rationalitet, flere bløde dele og færre af de hårde – men alligevel med et tydeligt resultatfokus.

Ledelse er at frisætte potentiale
Om ledelse siger Alfred Josefsen: ”Vi kan ikke længere basere vores velstand på materielle produkter og maskinel produktion. Vores eneste chance er at blive fantastiske til at leve af det, mennesker kan skabe af sig selv. Ledelsesopgaven består derfor i at skabe de bedste rammer for den enkelte, således at hver enkelt kan funkle, bidrage og udvikle med afsæt i hver persons ressourcer, styrker, kompetencer, kvalifikationer. Ledelsesopgaven består i at frisætte vores samlede potentiale.”

Lyt med i næste uge, hvor Alfred Josefsen fortæller om følgeskab og medarbejdertrivsel.

Læs mere om Alfred Josefsen på alfred.as