Monthly Archives: January 2018

Få det maksimale ud af din sabbat

8 ud af 10 unge holder sabbat efter studentereksamen. Men er det en god ide at holde sabbat og hvad skal du have ud af den?

Skal du rejse jorden rundt? Skal du bruge tiden på at finde et arbejde eller flytte hjemmefra? Er det vigtigt, at du har lavet en gennemarbejdet masterplan for din sabbat?

Måske er du i tvivl om, hvad du skal studere, og hvad du “vil bruge resten af dit liv på”. Så håber du måske lyset går op for dig, mens du holder sabbat. Men kan du overhovedet forvente at finde svar på din fremtid, hvis du vælger at holde sabbat. Og hvad skal du gøre for at komme lidt nærmere et studievalg, som vil give dig god arbejdslyst i fremtiden?

Dette er nogle af de spørgsmål som studievejleder og specialkonsulent Rune Mastrup Lauridsen svarer på. Rune er daglig leder på Humaniora på Syddansk Universitets studievejledning, og har mere end ti års erfaring i at vejlede unge omkring studievalg og trivsel.

Medvirkende:
Rune Mastrup Lauridsen, studievejleder, SDU
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk

Tre tips til en god sabbat

1. Giv dig selv lov til at prøve forskellige ting af, og find ud af hvad der driver dig, når du selv vælger, hvad du bruger din sabbat til.

2. Brug sabbatåret til at sætte dig selv i ukendte situationer og få “hår på brystet”.

3. Brug (også) din sabbat på at opsøge studiesteder og studievejledere på uddannelsesstederne du overvejer, og find ud af om det er et sted, der passer dig.

Links
På Uddannelsesguiden.dk www.ug.dk/ kan du læse mere om videregående uddannelser

På uddannelsesguiden kan du også læse om sabbattens muligheder www.ug.dk/studievalg-oestjylla…bataar-skalskal-ikke

Måske du skal bruge din sabbat til at vælge studieretning, lyt til podcasten “hvordan vælger jeg studie” og få gode råd til et studievalg der passer dig Krifapodcast – Hvordan-vaelger-jeg-studie

På sabbatår.dk kan du læse forskellige historier om hvordan unge har brugt deres sabbatår og få inspiration til, hvordan du kan bruge din sabbatperiode sabbataar.dk/

Analysevirksomheden Kraka har lavet undersøgelse om unges sabbat, og blandt andet hvad det betyder for gennemførslen af studierne. www.kraka.org/sites/default/file…blic/sabbataar.pdf

Bliv medlem af Krifa og få hjælp til din jobsøgning og få sparring på, hvordan du kan bruge din sabbat til at blive klogere på dine karrieredrømme. Book en samtale med en karrierekonsulent. Som studerende er dit medlemskab og karrieresamtaler i Krifa gratis. krifa.dk/blivmedlem/studerende

Highlights

[1:48] Kan man bruge sin sabbat til at finde ud af, hvad man vil resten af sit liv? Og hvilke svar søger unge på en sabbat?

[2:34] Der er tre ting man skal bruge sin sabbat til ifølge studievejleder Rune Mastrup Lauridsen; 1. Få nye erfaringer og sætte sig i nye situationer 2. Lære at stå på egne ben og få hår på brystet 3. Finde ud af, hvad der driver en når man selv træffer sine valg ift. hvad man bruger sin tid på.

[11:31] Er det realistisk at finde ud af præcis, hvad man vil resten af sit liv i løbet af en sabbat. Og kan man spilde tiden, når man er på sabbat?

[14:10] Forpasser unge en chance ift. at komme ind på den uddannelse, de drømmer om, hvis de holder sabbat?

[15:53] En sabbat kan hjælpe til, at man bliver klogere på sig selv og træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg. Man kan ikke på forhånd vide, hvad man får ud af en sabbat, og det er ok.

[17:51] Kan man holde orlov midt i studiet og holde sabbat?

[19:24] Hvad nu hvis man godt ved, hvad man vil studere, bør man så alligevel holde sabbat?

[20:08] Unge er meget målrettede i dag, og er meget opmærksomme på, hvad udbyttet er af de ting, som de kaster sig over. Det betyder mange unge går glip af oplevelser og læring, fordi de ikke prøver kræfter med det ukendte.

[22:11] I sabbatten prøver man for måske første gang i sit liv at kaste sig ud i noget selvvalgt og den erfaring kan bruges i studielivet.

 

Hvordan vælger jeg studie?

65.000 unge skal hvert år vælge uddannelse. Et stort og ofte svært valg, som får konsekvenser for dit fremtidige liv. Det kan virke meget endegyldigt at sende en ansøgning til det studie, du håber at komme ind på. Valget får betydning for din fremtidige økonomi og jobmuligheder. Samtidig skal du bruge masser af tid på sit fremtidige arbejde, så det skulle gerne være noget du trives i, og hvor der også er jobmuligheder, når du er færdig.

Findes drømmeuddannelsen overhovedet? Og hvordan træffer du et mere kvalificeret valg, når det gælder uddannelsesretning? Og hvad skal du gøre ved den tvivl, der måske nager, når du er i gang med din uddannelse?

Dette er nogle af de spørgsmål som studievejleder og specialkonsulent Rune Mastrup Lauridsen svarer på i denne podcast. Rune arbejder som daglig leder på Humaniora på Syddansk Universitets studievejledning, og han har mere end ti års erfaring i at vejlede unge omkring studievalg og trivsel.

Medvirkende:
Rune Mastrup Lauridsen, studievejleder på SDU
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk

Fem skridt til dit uddannelsesvalg:

1. Find ind til hvad der virkelig interesserer dig, og hvad du er god til.

2. Samfundet ændrer sig hele tiden, så tænk mere over, hvad der gør dig nysgerrig og giver dig energi, end hvad du tror samfundet har brug for.

3. Hvordan lærer du bedst, og hvilke uddannelser har en undervisningsform, som passer dig?

4. Besøg uddannelsesstederne og mærk stemningen. Snak med de studerende om arbejdsform og pensum.

5. Drop ideen om, at der kun findes en perfekt uddannelse og undersøg flere muligheder.

Links
Overvejer du sabbat inden studiestart, lyt til podcasten “få det maksimale ud af din sabbat.” (Krifapodcast – Fa-det-maksimale-ud-af-din-sabbat)

På Uddannelsesguiden.dk www.ug.dk kan du læse om videregående uddannelser.

www.optagelse.dk kan du søge om optagelse på din uddannelse.

På videnskab.dk kan du læse, hvordan du vælger et studie, der passer til din personlighed – samt teste din egen personlighed. videnskab.dk/kultur-samfund/hvo…rigtige-uddannelse

Bliv medlem af Krifa og få sparring med en karrierekonsulent på fremtidige karrieremuligheder. Som studerende er dit medlemskab og karrieresamtaler i Krifa gratis. Læs mere på krifa.dk/blivmedlem/studerende

Highlights:

[1:30] hvordan valgte man uddannelse i 50’erne og 70’erne og hvad betyder det for dit valg i dag?

[5:52] Er du en maximizer eller en satisficer, når du skal træffe et studievalg? De mange valg gør os ikke mere lykkelige.

[8:27] Det vigtigste for et uddannelsesvalg er motivation. Der er tre ting, der styrker din motivation. 1. Uddannelsen giver mening. 2. Du kan lære at mestre faget. 3. Du har selv valgt din uddannelse.

[10:47] Skal du vælge uddannelse med hjertet eller se på, hvad samfundet har mest brug for? De to ting er ikke hinandens modsætninger.

[12:35] Hvis du godt ved, hvilket job du gerne vil have, men ikke ved hvilken uddannelse, der skal til, så må du spørge folk i den branche du sigter efter, hvordan de kom dertil i deres arbejdsliv.

[14:03] Drømmeuddannelsen findes ikke.

[16:13] Tvivl er en naturlig følgesvend og er helt ok. Det vigtigste er, at du oplever, at du hører til på studiet, og du kan mestre eller lære at mestre dit fag.

[19:16] Hvordan håndterer du, at du er den første, der vælger den uddannelsesvej i din familie? Mange mønsterbrydere er mere usikre.

[21:31] Der findes alle personlighedstyper på alle uddannelser. Det vigtige er din faglighed og om du passer ind i det sociale fællesskab.

[22:38] Der findes mange rygter og fordomme om forskellige uddannelsesretninger. Vær kritisk og tag selv ud og undersøg virkeligheden i stedet for at tro på det, du tilfældigvis har hørt et sted.

[23:44] Hvor mange uddannelser skal du søge ind på? Du skal kun sætte krydser ud for de uddannelser, du rent faktisk gerne vil begynde på.