Træn dig i mental topform

Ebbe_Lavendt_1Et sundt arbejdsliv handler ikke kun om frugtordninger eller kontor-fitness. Det handler i lige så høj grad om, at være mental sund, og om at have en god balance mellem positive og negative følelser igennem en arbejdsdag. I denne podcast fortæller erhvervspsykolog og forsker, Ebbe Lavendt, om psykisk sundhed og  hvad du selv kan gøre for at træne og komme i mental topform.

Ebbe Lavendt er leder af Center for Positiv Psykologi og en af landets største kapaciteter på området. Ebbe har over 15 års erfaring med at arbejde som konsulent i private og offentlige organisationer og har desuden, som den eneste i Danmark, en Master of Applied Positive Psychology.