Tag Archives: ansøgningsskrivning

JobCast – Skriv den perfekte ansøgning

Selvom ansøgninger ikke nødvendigvis er den hurtigste eller sikreste vej til drømmejobbet, så kommer vi ikke udenom dem – de SKAL bare skrives.

Men for mange udgør den skriftlige ansøgning en stor udfordring, specielt hvis de i forvejen ikke er vant til at arbejde med sproget på skrift.

Det kan også være svært at overskue, hvad det egentlig er, modtageren har brug for at høre. Mange ikke vant til, eller komfortable med at skulle fortælle så meget om sig selv. Derfor ender de fleste med at ty til gammeldags samlebånds-standard-ansøgninger, som ikke længere virker. Det kan føre til megen unødig frustration og følelser af ikke at være “god nok”, fordi man konstant bliver “afvist.” Efterhånden bliver det sværere og sværere, og til sidst mister man helt motivationen og måske selvtilliden. Mange bliver stressede, og opgiver.

Den perfekte ansøgning anno 2016 har nærmest udviklet sig til en ren kunstart, som kun de færreste virkelig mestrer. Man skal derfor ikke klandre sig selv for manglende resultater. Konkurrencen er benhård, og kun de helt rigtige profiler vækker interesse. Kunsten er at nå modtageren på et dybere plan, hvor de ikke kun læser ordene, men også mærker dem – og dig.

I denne podcast kan du høre, hvilke 2 hjælpespørgsmål, som du skal besvare, hvordan du kan bruge skrivetekniske virkemidler, og hvordan du skriver så arbejdsgiver kan se hvordan dine tidligere arbejdsopgaver kan give værdi til din fremtidige arbejdsplads.

Den nemme vej fra studie til drømmejob

Som nyuddannet har du allerede gjort dig tanker, om dit fremtidige drømmejob og hvor du gerne vil ansættes, når eksamensbeviset er i hus. Men hvordan er det lige du skal bærer sig ad, når du skal udskifte studiebøger med ansøgningsskrivning? Hvordan laver du et i iøjnefaldende CV og hvad lægger arbejdsgiverne egentlig vægt på, når de vurderer de nyuddannede kandidater?

TorbenAbildgaardCuriaI denne podcast får du svar på det og meget mere, når Torben Abildgaard, der er direktør og headhunter i Curia Management Aalborg, deler ud af hans bedste erfaringer med jobsøgning. Torben er tidligere rekrutteringschef og HR manager hos Sonofon. I gennem sin karriere har Torben læst CV og ansøgninger i stakkevis og siddet med til et utal jobsamtaler, med både nyuddannede og erfarne kandidater. Derudover fungerer han som ekstern lektor hos Aalborg Universitet som underviser i Rekruttering & Kompetenceudvikling.