Tag Archives: arbejdslyst

Brænd igennem – uden at brænde ud

Er det den rigeste mand på kirkegården, der har vundet?

Det spørgsmål blev den tidligere skibsredder, topleder og familiefar – Lars Juhl – tvunget til at stille LarsJuhl_picsig selv, da han i oktober 2011 faldt om med stressrelateret hjertestop. I denne podcast får du historien om manden, der var så drevet af at blive en succes og tjene penge, at han overhørte alle stresssignaler. En historie om, hvor galt det kan gå, når man kører passioneret ud over skrænten, og ender med at falde om med to hjertestop og en pacemaker i en alder af 43 år.

I dag har Lars Juhl brugt tragedien som et vendepunkt – både for hans liv og karriere. Han har for nyligt udgivet bogen ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op”, og arbejder blandt andet på at sikre bedre og mere helhedsorienteret stressbehandling i Danmark gennem virksomheden curacare.

Lyt med og bliv bl.a. inspireret til, hvordan du kan arbejde med at finde den rette destination og balance i dit (arbejds)liv. Og hvad du kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen – både hos dig selv og hos dine kollegaer.

Vælg fra! Det gælder dit arbejdsliv

round-birgitteHvad er det gode liv for dig – og hvad kendetegner et godt og bæredygtigt arbejdsliv? Hvis du har oplevet det modsatte, præget af tidspres, urimelige krav og uoverskuelige valgmuligheder, ved du allerede, at det ikke er holdbart.

Du har et valg, men sagen er den, at det kræver fokus og ro at vælge fra – og samtidig vælge det rigtige til. Det er ikke desto mindre afgørende for os som mennesker, at vi gør noget. For det er den eneste vej til trivsel, overskud og et godt arbejdsliv, på den lange bane.

Jeg taler med Birgitte Sally, der er direktør i Sally Kommunikation og har mange års erfaring som konsulent og underviser på danske arbejdspladser. Hun har skrevet flere anmelderroste boger og valgte i at 2015 at tage en radikal beslutning om at sælge sin lejlighed i København og købe en gård i Odsherred. Den er hun nu i færd med at lave om til et økologisk landbrug og retrætested. Hun har hjulpet mange mennesker med ondt i arbejdslivet, og kender derfor både de negative konsekvenser og de mulige løsninger. Nu sætter hun fokus på emnet i sin nye bog Vælg fra – og bliv bedre til at vælge det rigtige til.

Se potentialet i det uperfekte

LotteEr du din egen værste kritiker? Så tag med ud på en enkel og effektiv rejse, hvor du kommer til at se potentialet i dine skyggesider.

Dine skyggesider rummer nemlig både sider af dig selv, som kun er synlige for andre, og sider, som du selv opfatter som en svaghed.

Du vil helt sikkert blive overrasket over hvilke ressourcer og hvilken drivkraft, der gemmer sig i skyggen.

Vi har mødt Lotte Palsteen, der er uddannet psykoterapeut og blandt andet holder foredrag om skyggesider. Så lyt med og bliv inspireret til at leve et autentisk liv med selvværd.

Eske Willerslev – Hans arbejde ændrer verdenshistorien

EEske Willerslev-1Aske Willerslev er  dansk evolutionsbiologi og professor ved Københavns Universitet. Han er især berømt for sin forskning i forhistorisk DNA, og har oplevet lidt af hvert, i sin jagt efter banebydende bevismaterialer.

Eske Willerslev er en spændende, genial, kompromisløs og hårdtarbejdende forsker. I denne podcast fortæller han om modet til at handle anderledes, om at håndtere modgang, om sin indre passion – og ikke mindst – om hvordan det er at ændre verdenshistorien.

Eske er en hyppig gæst i danske medier, hvor han blandt andet bliver kaldt ”Danmarks indiana Jones” og DNA-detektiven. Han er allerede én af verdens mest anerkendte DNA forskere og aktuel med bogen: ”Eske Willerslev – Han gør det døde levende” af Eske Willerslev & Kristoffer Frøkjær-Jensen.

Foto: Mikal Schlosser

Få nøglen til danskernes arbejdsglæde

madsbab-billedeHvad er det, der afgør, om vi er glade for vores arbejde, eller mere lyst til at blive hjemme under dynen? Vi ved nu, hvad der betyder mest for vores arbejdsglæde, derfor kan vi også arbejde med at forbedre og udvikle den. I vores store undersøgelse, ‘God Arbejdslyst Indeks 2015’, har vi spurgt mere end 2500 danskere om, hvad der giver dem arbejdsglæde og arbejdslyst.

Mening viste sig at være den allervigtigste faktor. Andre vigtige faktorer for et godt arbejdsliv er bl.a. ledelse, balance, medbestemmelse, resultater og kolleger.

Sammen med Mads Bab sæter vi fokus på undersøgelsens opdagelser, hvad resultaterne siger om vores arbejdsliv og hvad vi hver især kan gøre for at forbedre det. Først spurgte jeg ham om han kunne have forudsagt undersøgelsens resultatet? Lyt med og læs meget mere om indekset på krifa.dk/indeks.

Find vej i det grænseløse arbejdsliv

Er du altid online – enten via din computer eller smartphone? Besvarer du ofte mails og opkald uden for normale arbejdstider, og har du stor personlig indflydelse på prioritering af dine opgaver og projekter?_MG_6058_Edit2

Hvis det lyder som dig, så befinder du dig midt i det grænseløse arbejdsliv.

Lyt med i denne podcast og bliv klogere på det grænseløse arbejdsliv, når coach og konsulent hos Mindstep, Niels Møller Mortensen, fortæller om både fordele og ulemper ved den fleksible arbejdsform. Niels har mere end 25 års erfaring med toplederstillinger inden for det private erhvervsliv og har stor personlig erfaring med at arbejde i et fleksibelt og grænseløst arbejdsliv.

Bliv glad – Få og giv service i verdensklasse

Jacob-RaisAdskillige studier og analyser viser, at de organisationer, der har fokus på – og lykkes med – at forbedre deres service konverterer tilfredse kunder til fans, øger deres salg markant, forbedrer både produktivitet og overskud og får langt lettere ved at trænge ind på nye markeder og forretningsområder. Men hvordan bærer vi os ad med det?

Hvordan er du  serviceminded? Hvordan sætte kunden først? Og levere du service i verdenklasse? Det ved Jacob Rais, kendt fra TV2, hvordan du gør.

I denne podcast vil du høre mere den gode service, du vil få  konkrete eksempler på, hvordan du kan give relevant service og høre fantastiske eksempler på service. Og det bedste af det hele er, at  du bliver gladere i dit arbejde når du giver dine medmennesker god service.

Et arbejde der giver mening

At udføre et arbejde, der giver mening – og har et klart formål – har afgørende betydning for vores arbejdsglæde og arbejdslyst. Når det vi laver, giver mening for os personligt, så påvirker det nemlig direkte vores trivsel og engagement.

Men hvordan kan vi så hver især fylde mere mening i vores hverdag? Og sætte ind de rigtige steder? Jeg taler med Mads Bab, der fortæller om, hvad der er på spil. Du kan lytte med og få hans bedste råd. Hør bl.a. hvorfor det er så vigtigt at sætte mening i arbejdslivet på dagsorden, stille skarpt på ens kerneopgaver, og lære at bruge sine styrker, for med tiden at kunne få det som en fisk i vandet.

madsbab-billedeMads Bab har gennem 10 år arbejdet med personlig udvikling og udvikler løbende værktøjer, der anvendes af virksomheder, skoler, vejledere og konsulenter i Danmark og udlandet. Han har en master i anvendt positiv psykologi og er stifter og direktør i virksomheden Gnist – og så er han tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor.

Holder du hjernen skarp eller kun dit ydre jeg?

pramming_noborderDrømmer du om at være fuldstændig frisk oveni langt ind i senioralderen? Om at være en vigtig ressource, både på jobbet og for dine kæreste i mange år endnu.

Ny forskning indenfor neurovidenskab viser, at det er muligt at optræne og endda udbygge hjernens funktioner langt op i alderen. Nogle ting bliver vi endda bedre til med alderen.

Hør Stig Pramming speciallæge og tidligere professor for Oxford Health Alliance dele ud af hans passion for hjernens funktion, og få opskrifter på nogle simple og sjove vaner du kan bruge til at holde dig skarp og koncentreret.

Stig Pramming er også tidl. vicedirektør i Novo Nordisk, og du kan følge Stig og hans netværk af specialister med kærlighed til hjerner på Hjernesund.dk.

Motivation i medvind & modvind

Motivation er en helt afgørende drivkraft for os mennesker i vores liv. Både når det gælder mesterskaber og guldmedaljer, men sandelig også i arbejdslivet og hverdagen. Så lyt med og find ud af hvad du kan gøre, hvad enten du er ledig og søger arbejde, dagligt skal præstere på jobbet eller har lederansvar. Hør blandt andet hvorfor det er så vigtigt med meningsfulde opgaver, fokus på egne styrker og gode relationer til andre – og faktisk godt nogle gang at opleve modgang. Ulrik Wilbek deler ud af sine bedste råd, så du kan blive klogere på, hvordan du kan styrke din egen motivation, i både medvind og modvind.

ulrikwilbekpicture