Tag Archives: Det gode studieliv

Du skal nøjes med at være dig selv

Jens Munk1Søger du det perfekte eller det altid lykkelige og problemfrie liv?

Studenterpræst og psykoterapeut Jens Munk fra Aarhus Universitet har gennem årene talt med flere tusinde studerende om glæder og udfordringer i deres studieliv og oplever, hvordan mange  kæmper en umulig kamp om at nå det perfekte liv. En kamp, som Jens oplever som en generel tendens i dagens Danmark.

Jens Munk aflyser ideen om, at det er muligt altid at være perfekt og evigt lykkelig og opfordrer til at finde en mere grundlæggende glæde og mening i et studie – eller for den sags skyld i et arbejde. En glæde og mening, som også holder, når problemerne og kriserne står for døren. Jens Munk minder om, at det gode studieliv også indeholder kriser og problemer, men at kriserne kan vendes til noget brugbart senere i livet.

Lyt med – lige meget om du er studerende eller i job – og lad dig inspirere af Jens Munks erfaringer med, hvad der skaber det gode studie- eller arbejdsliv.