Tag Archives: Drivkraft

Brænd igennem – uden at brænde ud

Er det den rigeste mand på kirkegården, der har vundet?

Det spørgsmål blev den tidligere skibsredder, topleder og familiefar – Lars Juhl – tvunget til at stille LarsJuhl_picsig selv, da han i oktober 2011 faldt om med stressrelateret hjertestop. I denne podcast får du historien om manden, der var så drevet af at blive en succes og tjene penge, at han overhørte alle stresssignaler. En historie om, hvor galt det kan gå, når man kører passioneret ud over skrænten, og ender med at falde om med to hjertestop og en pacemaker i en alder af 43 år.

I dag har Lars Juhl brugt tragedien som et vendepunkt – både for hans liv og karriere. Han har for nyligt udgivet bogen ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op”, og arbejder blandt andet på at sikre bedre og mere helhedsorienteret stressbehandling i Danmark gennem virksomheden curacare.

Lyt med og bliv bl.a. inspireret til, hvordan du kan arbejde med at finde den rette destination og balance i dit (arbejds)liv. Og hvad du kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen – både hos dig selv og hos dine kollegaer.

Vi er hinandens arbejdsliv

Et godt arbejdsliv, er bl.a. der hvor vi trives, hvor opgaverne giver mening og hvor vi er fælles om at løfte kerneopgaven. MEN – hvordan er du egentlig medskaber af den kultur og det arbejdsmiljø du befinder dig i? Og hvordan kan du aktivt vælge dit fokus, og gå forrest med god arbejdslyst til dig selv og andre?

Allan R. OlesenDet og meget mere, kan du høre om i denne podcast med Allan René Olesen, der er direktør og konsulent i firmaet Addfocus. Her arbejder Allan med at øge trivsel og arbejdsglæde på danske arbejdspladser. Et arbejde der tager et meget personligt afsæt i Allans egen baggrund, og de omstændigheder som livet har bragt ham i. Allan fortæller om hans livsvilkår, og hvordan han aktivt har brugt dem som drivkraft til at skabe et sundt arbejdsliv. Og så giver han en kærlig opsang til vores forståelse af samarbejde og relationer i arbejdslivet – både om at komme op af stolen og blive vores eget ansvar bevidst, men også om at turde stille spørgsmål og undres.