Tag Archives: jobkonsulent

JobCast – Skriv den perfekte ansøgning

Selvom ansøgninger ikke nødvendigvis er den hurtigste eller sikreste vej til drømmejobbet, så kommer vi ikke udenom dem – de SKAL bare skrives.

Men for mange udgør den skriftlige ansøgning en stor udfordring, specielt hvis de i forvejen ikke er vant til at arbejde med sproget på skrift.

Det kan også være svært at overskue, hvad det egentlig er, modtageren har brug for at høre. Mange ikke vant til, eller komfortable med at skulle fortælle så meget om sig selv. Derfor ender de fleste med at ty til gammeldags samlebånds-standard-ansøgninger, som ikke længere virker. Det kan føre til megen unødig frustration og følelser af ikke at være “god nok”, fordi man konstant bliver “afvist.” Efterhånden bliver det sværere og sværere, og til sidst mister man helt motivationen og måske selvtilliden. Mange bliver stressede, og opgiver.

Den perfekte ansøgning anno 2016 har nærmest udviklet sig til en ren kunstart, som kun de færreste virkelig mestrer. Man skal derfor ikke klandre sig selv for manglende resultater. Konkurrencen er benhård, og kun de helt rigtige profiler vækker interesse. Kunsten er at nå modtageren på et dybere plan, hvor de ikke kun læser ordene, men også mærker dem – og dig.

I denne podcast kan du høre, hvilke 2 hjælpespørgsmål, som du skal besvare, hvordan du kan bruge skrivetekniske virkemidler, og hvordan du skriver så arbejdsgiver kan se hvordan dine tidligere arbejdsopgaver kan give værdi til din fremtidige arbejdsplads.