Tag Archives: karriere

Elsk dit arbejde – med Morten Resen

Mortenresen2Hvor glad er du for dit arbejde?
Morten Resen elsker sit arbejde!
Alligevel har han sagt op.
Lyt med, og hør ham fortælle om, hvordan det hænger sammen.

Han fortæller også noget om, hvad han har lært af Ole Henriksen, hvorfor han er meget rutineret i at lave røræg, samt lidt om sin nye podcast.

Desuden giver han os sit bedste råd til at få mere god arbejdslyst i Danmark -og det er tilmed gratis!

Glen Riddersholm – få det umulige til at ske!

Glen_billedeGlen Riddersholm er en succesfuld fodboldtræner og foredragsholder.
I 2015 lykkedes det Glen at vinde det danske mesterskab med FC Midtjylland, så han har i høj grad lykkedes med noget, mange troede var umuligt.
Glen udfordrer os til at tage ansvar for vores liv og være den bedst mulige udgave af os selv, sådan at vi hver især kan få det umulige til at ske i vores liv.

Lyt med, og hør blandt andet Glen fortælle om motivation og værdier, samt vigtigheden i at kunne indgå i et fællesskab på et hold, eller på en arbejdsplads.

Lyt i iTunes

Brænd igennem – uden at brænde ud

Er det den rigeste mand på kirkegården, der har vundet?

Det spørgsmål blev den tidligere skibsredder, topleder og familiefar – Lars Juhl – tvunget til at stille LarsJuhl_picsig selv, da han i oktober 2011 faldt om med stressrelateret hjertestop. I denne podcast får du historien om manden, der var så drevet af at blive en succes og tjene penge, at han overhørte alle stresssignaler. En historie om, hvor galt det kan gå, når man kører passioneret ud over skrænten, og ender med at falde om med to hjertestop og en pacemaker i en alder af 43 år.

I dag har Lars Juhl brugt tragedien som et vendepunkt – både for hans liv og karriere. Han har for nyligt udgivet bogen ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op”, og arbejder blandt andet på at sikre bedre og mere helhedsorienteret stressbehandling i Danmark gennem virksomheden curacare.

Lyt med og bliv bl.a. inspireret til, hvordan du kan arbejde med at finde den rette destination og balance i dit (arbejds)liv. Og hvad du kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen – både hos dig selv og hos dine kollegaer.

Er du en irriterende jobsøger?

ann berryVil du i job? Så hør her, hvordan du undgår at irritere arbejdsgiverne og dermed komme forrest i jobkøen.

Konsulenthuset Ballisager har for 5. år i træk undersøgt virksomhedernes rekrutteringsadfærd.

Chefkonsulent Ann Berry trækker i denne podcast de vigtigste pointer frem fra årets rapport Rekrutteringsanalysen 2015

  • Hvilke kanaler bruger arbejdsgiverne, når de rekrutterer nye medarbejdere – og hvad betyder det for min jobsøgningsadfærd?
  • Er der forskel på private og offentlige virksomheder og om det er store eller små virksomheder?
  • Hvad med LinkedIn? Hvilken rolle spiller LinkedIn for virksomhederne, og hvordan bruger de LinkedIn?
  • Hvordan får jeg arrangeret det afgørende kaffemøde med en person, som jeg ikke kender i forvejen?
  • Virker virksomhedspraktik og løntilskudsjob? Hvordan får jeg ordinært job gennem en praktik eller et løntilskudsjob?
  • Hvad er det, der irriterer arbejdsgiverne mest – og hvad jeg som jobsøger skal undgå?

Sug til dig af fakta – og indstil din jobsøgningsadfærd til virkelighedens jobmarked.

Lyt på iTunes

Vælg fra! Det gælder dit arbejdsliv

round-birgitteHvad er det gode liv for dig – og hvad kendetegner et godt og bæredygtigt arbejdsliv? Hvis du har oplevet det modsatte, præget af tidspres, urimelige krav og uoverskuelige valgmuligheder, ved du allerede, at det ikke er holdbart.

Du har et valg, men sagen er den, at det kræver fokus og ro at vælge fra – og samtidig vælge det rigtige til. Det er ikke desto mindre afgørende for os som mennesker, at vi gør noget. For det er den eneste vej til trivsel, overskud og et godt arbejdsliv, på den lange bane.

Jeg taler med Birgitte Sally, der er direktør i Sally Kommunikation og har mange års erfaring som konsulent og underviser på danske arbejdspladser. Hun har skrevet flere anmelderroste boger og valgte i at 2015 at tage en radikal beslutning om at sælge sin lejlighed i København og købe en gård i Odsherred. Den er hun nu i færd med at lave om til et økologisk landbrug og retrætested. Hun har hjulpet mange mennesker med ondt i arbejdslivet, og kender derfor både de negative konsekvenser og de mulige løsninger. Nu sætter hun fokus på emnet i sin nye bog Vælg fra – og bliv bedre til at vælge det rigtige til.

Den nemme vej fra studie til drømmejob

Som nyuddannet har du allerede gjort dig tanker, om dit fremtidige drømmejob og hvor du gerne vil ansættes, når eksamensbeviset er i hus. Men hvordan er det lige du skal bærer sig ad, når du skal udskifte studiebøger med ansøgningsskrivning? Hvordan laver du et i iøjnefaldende CV og hvad lægger arbejdsgiverne egentlig vægt på, når de vurderer de nyuddannede kandidater?

TorbenAbildgaardCuriaI denne podcast får du svar på det og meget mere, når Torben Abildgaard, der er direktør og headhunter i Curia Management Aalborg, deler ud af hans bedste erfaringer med jobsøgning. Torben er tidligere rekrutteringschef og HR manager hos Sonofon. I gennem sin karriere har Torben læst CV og ansøgninger i stakkevis og siddet med til et utal jobsamtaler, med både nyuddannede og erfarne kandidater. Derudover fungerer han som ekstern lektor hos Aalborg Universitet som underviser i Rekruttering & Kompetenceudvikling.

 

Eske Willerslev – Hans arbejde ændrer verdenshistorien

EEske Willerslev-1Aske Willerslev er  dansk evolutionsbiologi og professor ved Københavns Universitet. Han er især berømt for sin forskning i forhistorisk DNA, og har oplevet lidt af hvert, i sin jagt efter banebydende bevismaterialer.

Eske Willerslev er en spændende, genial, kompromisløs og hårdtarbejdende forsker. I denne podcast fortæller han om modet til at handle anderledes, om at håndtere modgang, om sin indre passion – og ikke mindst – om hvordan det er at ændre verdenshistorien.

Eske er en hyppig gæst i danske medier, hvor han blandt andet bliver kaldt ”Danmarks indiana Jones” og DNA-detektiven. Han er allerede én af verdens mest anerkendte DNA forskere og aktuel med bogen: ”Eske Willerslev – Han gør det døde levende” af Eske Willerslev & Kristoffer Frøkjær-Jensen.

Foto: Mikal Schlosser

Bliv glad – Få og giv service i verdensklasse

Jacob-RaisAdskillige studier og analyser viser, at de organisationer, der har fokus på – og lykkes med – at forbedre deres service konverterer tilfredse kunder til fans, øger deres salg markant, forbedrer både produktivitet og overskud og får langt lettere ved at trænge ind på nye markeder og forretningsområder. Men hvordan bærer vi os ad med det?

Hvordan er du  serviceminded? Hvordan sætte kunden først? Og levere du service i verdenklasse? Det ved Jacob Rais, kendt fra TV2, hvordan du gør.

I denne podcast vil du høre mere den gode service, du vil få  konkrete eksempler på, hvordan du kan give relevant service og høre fantastiske eksempler på service. Og det bedste af det hele er, at  du bliver gladere i dit arbejde når du giver dine medmennesker god service.

Sådan bliver du mere kreativ

tatianachemiKreativitet er en eftertragtet egenskab. Arbejdsgiverne vil gerne have kreative og innovative medarbejdere og skolerne vil have kreative elever. Men hvordan bliver man egentlig kreativ? Er det en medfødt evne eller noget, som alle kan lære? Hvis ja, hvordan bliver jeg så mere kreativ?

Tatiana Chemi, professor på Aalborg Universitet, har for nyligt interviewet 22 professionelle og etablerede kunstnere om deres tanker om kreativitet. Jeg har spurgt Tatiana, hvad jeg – som ikke er synderligt kreativ – kan lære af kunstnerne. Hvad er kreativitet – hvis det ikke er fis og ballade? Hvordan bliver jeg mere kreativ? Og hvad kan jeg, min arbejdsplads og måske endda samfundet få ud af, at jeg bliver mere kreativ?

Lyt med – for der er håb, selv for sådan en som mig. Mon ikke det så også gælder dig?

 

Holder du hjernen skarp eller kun dit ydre jeg?

pramming_noborderDrømmer du om at være fuldstændig frisk oveni langt ind i senioralderen? Om at være en vigtig ressource, både på jobbet og for dine kæreste i mange år endnu.

Ny forskning indenfor neurovidenskab viser, at det er muligt at optræne og endda udbygge hjernens funktioner langt op i alderen. Nogle ting bliver vi endda bedre til med alderen.

Hør Stig Pramming speciallæge og tidligere professor for Oxford Health Alliance dele ud af hans passion for hjernens funktion, og få opskrifter på nogle simple og sjove vaner du kan bruge til at holde dig skarp og koncentreret.

Stig Pramming er også tidl. vicedirektør i Novo Nordisk, og du kan følge Stig og hans netværk af specialister med kærlighed til hjerner på Hjernesund.dk.