Tag Archives: ledelse

Gør MUS til et strategisk ledelsesværktøj

MUS er en oplagt mulighed for dig som leder til at få en konstruktiv og strategisk snak med dine medarbejdere om deres kompetencer, trivsel og resultater i hverdagen.  

MUS er en oplagt platform for en god dialog mellem dig som leder og dine medarbejdere. Ved at bruge MUS som et strategisk værktøj får du en temperaturmåling på den enkelte medarbejders arbejdslyst og finder ind til hvilke områder din medarbejder har brug for at få styrket for at kunne præstere endnu bedre i arbejdslivet. Det giver både virksomhed og medarbejderen værdi.  

Louis Noél Schou er direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø og har næsten 40 års erfaring som erhvervsleder og konsulent. Louis Noél Schou mener, at MUS skal være en aktiv del af din ledergerning, og de mål I sætter på MUS samtalen skal følges op igennem hele året for at give værdi for både virksomhed og medarbejder.  

Medvirkende:
Louis Noél Schou, direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk  

Links 
Få gode ideer til, hvordan du planlægger din indsats, både før, under og efter dine MU-samtaler. Læs mere på krifa.dk/godarbejdslyst/mus 

 Tre gode fif 

  1. Hvilke tiltag er nødvendige før, under og efter samtalen? Hvordan forbereder du bedst medarbejderen før samtalen, hvordan får du stillet relevante og målrettede spørgsmål under samtalen, og hvordan forestiller du dig at samle op på samtalen efterfølgende? 
  1. Skal samtalen give værdi for virksomheden, må du overveje, hvordan du får den enkelte medarbejders behov til at matche det, som giver virksomheden værdi. 
  1. Du er mødeleder og ansvarlig for, at I når igennem den dagsorden, der er sat for mødet. Overvej hvordan du får skabt et tillidsfuldt rum, hvor der bliver plads til både at have fokus på resultater, trivsel og kommende mål.  

Highlights

[1:24] MUS er en vækst af både menneske og virksomhed og derfor et værdifuldt værktøj.

[2:01] Der er tre arketyper af ledere, når det gælder MUS; de forberedte, de som tager den på rutinen, og de som aldrig forbereder sig.

[2:53] Medarbejderne er vidt forskellige. Hvordan får du bragt de stille medarbejdere i spil og hvordan får du som leder sat en god ramme.

[4:00] Forbered dine medarbejdere bedst muligt på MUS. Læg tankelunter ud til medarbejderen i god tid inden samtalen, så de kan tænke over mulige emner.

[6:00] Det vigtigste du skal gøre som leder under MUS er at være nærværende og lyttende. Forbered gode spørgsmål, så samtalen startes og styres godt, og lav gode løbende opsamlinger.

[7:35] Som leder skal du sørge for at stille spørgsmål som er relevante og personlige. Vær opmærksom på, hvor tæt på du må og kan gå på medarbejderen.

[8:34] Som leder skal du beholde din autenticitet og være dig selv under MUS.

[10:51] Hvordan får du som leder lavet et målrettet tilbageblik, og hvordan får du italesat de mål medarbejderen måske ikke nåede?

[12:40] Trivsel i hverdagen er vigtigt for medarbejderens arbejdslyst. Derfor er det væsentligt, at du som leder får spurgt ind til både det som fungerer og ikke fungerer ift. medarbejdernes trivsel.

[14:54] Som leder skal du åbne ballet, ift. at give medarbejderen plads til at give dig feedback og kritik.

[16:08] Oprigtighed er vigtigt, hvis du som leder har brug for at levere kritik til medarbejderen.

[18:37] Mål er vigtige pejlemærker. De skal være enkle og konkrete. Det er afgørende, at der ikke bliver sat for mange mål til MUS. Og at der bliver samlet op på målene løbende.

[20:37] Det er væsentligt, at du som leder stiller krav til medarbejdere, for ellers vokser hverken virksomheden eller medarbejderen.

[21:37] Lønforhandlinger og MUS – de to emner hører ikke sammen.

[22:43] Når målene er besluttet skal du afsætte konkrete tidspunkter for opsamling og løbende evaluering. Opfølgningen skal være en del af din lederdisciplin.

[24:02] Lederen har ansvaret for at sikre en struktur for den løbende opsamling.

[24:31] Det er væsentligt, at du evaluerer på samtalerne løbende, så du får ryddet ud i dårlige vaner og uhensigtsmæssige spørgsmål.

[26:09] Harmoni, nærvær og tilstedeværelse er vigtige elementer til en MUS, hvis den skal lykkes.

Få det bedste ud af din MUS som medarbejder

Som medarbejder er MUS din mulighed for at få indflydelse på og forbedre din arbejdslyst. En MUS tager ofte udgangspunkt i dine resultater, din trivsel og dine mål og ønsker for dit arbejdsliv i det kommende år. 

Det er vigtigt, at du som medarbejder er med til at sikre, at din MUS kommer til at tage udgangspunkt i de områder, som er mest relevant for dig, hvad end det er forholdet til dine kolleger, meningen med dit arbejde, balancen til at løse dine arbejdsopgaver eller noget helt fjerde. Det betyder, at det er vigtigt, at du forbereder dig til din MUS, så du får præget samtalen i en retning, som giver mening og værdi for dig som medarbejder, og du på samme tid tænker virksomheden med ind i dine behov, så også din leder kan se dine ideer giver værdi for arbejdspladsen.  

Louis Noél Schou er direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø og har næsten 40 års erfaring som erhvervsleder og konsulent. Louis Noél Schou mener, at du som medarbejder skal bruge din MUS til at få sat en retning for din faglige udvikling, så du er sikker på, at du holder din markedsværdi og forbliver en attraktiv medarbejder.  

I denne podcast får du gode ideer til, hvordan du får mest mulig værdi ud af din MUS. 

Medvirkende:
Louis Noél Schou, direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk  

Links
Få redskaber og gode ideer til, hvordan du forbereder dig godt til din MUS. Læs mere på krifa.dk/godarbejdslyst/mus

Tre gode fif 

  1. Forbered dig grundigt. MUS er også din chance for at få lavet nogle gode aftaler, så du forbliver en attraktiv medarbejder. 
  2. Tænk hele vejen rundt om din funktion i dit arbejdsliv. Hvordan vil eventuelt nye kompetencer gavne både dig og virksomheden?  
  3. Sørg for at dine mål bliver meget konkrete, og at du og din leder aftaler jævnlig opfølgning. 

Highligts

[1:14] MUS skal udvikle dig som medarbejder og sikre, at du lever op til krav og forventninger fra din virksomhed.

[2:10] Forbered dig godt, så du ved, hvad du vil have ud af din MUS.

[2:43] En leder må stille faglige spørgsmål. Privatliv må lederen ikke spørge ind til.

[3:17] Jo mere præcise dine ønsker er, jo bedre kan din leder hjælpe dig. Tænk hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

[4:45] Du kan måske ikke pege præcist på, hvilket kursus du gerne vil på eller hvilke kompetencer du gerne vil udvikle. Og det er ok.

[5:57] Til MUS er der også plads til at nævne faglige udfordringer, fx hvis du mangler kompetencer for at kunne udføre din jobfunktion.

[6:37] Du skal fremhæve dine resultater og være stolt af, hvad du har leveret. Er du genert, så er et godt trick at skrive dine resultater ned.

[7:38] Hvis du ikke har nogle resultater at fremhæve skyldes det ofte, at den forrige MUS ikke var præcis nok.

[8:17] Hvis du ikke synes, at du har rykket nok på de mål, I har aftalt, så skal du være ærlig omkring det.

[10:25] Skal du levere kritik til din leder, kan det være en god ide at skrive det ned, så du har noget at holde dig til.

[11:54] Selvom du trives, så er der altid noget, der kan blive bedre. Både på det individuelle plan eller på teamniveau.

[12:50} Oplever du dårlig trivsel blandt dine kollegaer, så er det ok at bringe det op.

[13:26] Keder du dig med dine opgaver? Tal om alternative muligheder på arbejdspladsen.

[13.55] Er der ubalance mellem dit privatliv og dit arbejdsliv. Kan det være en god ide at bringe det på banen, så din leder bedre kan tage hensyn til din livssituation.

[14:51] Ros og anerkendelse af din leder er helt i orden, for det får også din leder til at udvikle sig og lære, hvad du værdsætter hos ham.

[16:08] To til fire mål er rigeligt for det kommende år. Lav delmål og sørg for løbende opsamlinger.

[16:59] Er dit job rutinepræget, så tal om det, så du og din leder sammen kan finde ud af, hvordan du får skabt variation i din arbejdsdag.

[18:03] Har lederen forslag til nye opgaver, som du ikke synes lyder interessante, så se det som en udfordring.

[19:32] Nervøsitet er naturligt, især hvis du ikke har det bedste forhold til din leder.

[20:17] Du har også et ansvar for at holde lederen op på, at I får samlet op på de mål, I har aftalt.

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (1 ud af 5)

ScreenHunter_03 May. 04 12.53

Denne podcast-episode er den første i en serie af fem, der handler om danskernes arbejdslyst anno 2016. Krifa har sammen med Gallup og Institut for Lykkeforskning undersøgt danskernes arbejdslyst. Den 13. maj offentliggør vi resultaterne fra undersøgelsen i rapporten, “God Arbejdslyst Indeks 2016”. I denne podcast-serie vil vi derfor være med til at præsentere undersøgelsen, samt dykke ned i nogle af de væsentligste resultater.

Vi møder i dag Krifas formand, Søren Fibiger Olesen og Institut for Lykkeforsknings direktør, Meik Wiking.  Søren Fibiger Olesen fortæller om, hvad vi kan lære om trivsel i jobbet, og Meik Wiking sætter fokus på begrebet mening i arbejdslivet.

Lyt med, og bliv inspireret ift. din egen arbejdslyst!

Glen Riddersholm – få det umulige til at ske!

Glen_billedeGlen Riddersholm er en succesfuld fodboldtræner og foredragsholder.
I 2015 lykkedes det Glen at vinde det danske mesterskab med FC Midtjylland, så han har i høj grad lykkedes med noget, mange troede var umuligt.
Glen udfordrer os til at tage ansvar for vores liv og være den bedst mulige udgave af os selv, sådan at vi hver især kan få det umulige til at ske i vores liv.

Lyt med, og hør blandt andet Glen fortælle om motivation og værdier, samt vigtigheden i at kunne indgå i et fællesskab på et hold, eller på en arbejdsplads.

Lyt i iTunes

Følgeskab ifølge Alfred Josefsen

Hvad er følgesk8147116-alfred-1030x580ab? Mens der findes mange bud på, hvad god ledelse er, så er følgeskab et begreb,
som stort set aldrig bliver debatteret. Det vil Krifa Podcast lave om på, derfor dykker vi i denne podcast ned i begrebet og spørger én af dansk erhvervslivs grand old men Alfred Josefsen om, hvad godt følgeskab er:

Godt følgeskab handler i høj grad om at påtage sig ansvar. Alle medarbejdere kan tage ansvar for deres opgaver og relationerne på jobbet. Godt følgeskab er at udføre selvledelse – at tage ansvar for at løse sine opgaver inden for de stillede ressourcer uden ret megen ledelsesindblanding. Og godt følgeskab er at udføre medledelse – at tage ansvar ud over sin egen opgave på tværs af organisationen og at få det bedste frem i lederen og kollegerne. Man får det bedste frem i lederen ved at aflaste hende, der hvor hun er svagest. Ved at give lederen de informationer, hun ofte ikke ved, hun mangler. Og ved loyalt at turde sige lederen imod.

Læs mere om Alfred Josefsen på alfred.as

God ledelse ifølge Alfred Josefsen

8147116-alfred-1030x580Denne Krifapodcast handler om, hvad Alfred Josefsen forstår ved god ledelse. Han er tidligere adm. direktør for IRMA A/S, og vi undersøger hans ledelsesfilosofi. Den handler om mere fokus på mennesker, mere kultur og mindre struktur. Det betyder færre regler og bedre værdier og handler om at være mere decentral og mindre central. Det indebærer også mere emotionalitet og mindre rationalitet, flere bløde dele og færre af de hårde – men alligevel med et tydeligt resultatfokus.

Ledelse er at frisætte potentiale
Om ledelse siger Alfred Josefsen: ”Vi kan ikke længere basere vores velstand på materielle produkter og maskinel produktion. Vores eneste chance er at blive fantastiske til at leve af det, mennesker kan skabe af sig selv. Ledelsesopgaven består derfor i at skabe de bedste rammer for den enkelte, således at hver enkelt kan funkle, bidrage og udvikle med afsæt i hver persons ressourcer, styrker, kompetencer, kvalifikationer. Ledelsesopgaven består i at frisætte vores samlede potentiale.”

Lyt med i næste uge, hvor Alfred Josefsen fortæller om følgeskab og medarbejdertrivsel.

Læs mere om Alfred Josefsen på alfred.as

Led dine medarbejdere uden om stress

Tine tangdal

Hvordan håndterer du stress blandt dine medarbejdere?

Bliv klogere på, hvordan du forebygger og spotter stress hos dine medarbejdere.

Du får enkle værktøjer til at lede dine medarbejdere godt igennem stressende perioder.

Lyt med, når vi taler med Tine Tangdal, der er certificeret stresscoach og mastercoach i personlig effektivitet.

Brænd igennem – uden at brænde ud

Er det den rigeste mand på kirkegården, der har vundet?

Det spørgsmål blev den tidligere skibsredder, topleder og familiefar – Lars Juhl – tvunget til at stille LarsJuhl_picsig selv, da han i oktober 2011 faldt om med stressrelateret hjertestop. I denne podcast får du historien om manden, der var så drevet af at blive en succes og tjene penge, at han overhørte alle stresssignaler. En historie om, hvor galt det kan gå, når man kører passioneret ud over skrænten, og ender med at falde om med to hjertestop og en pacemaker i en alder af 43 år.

I dag har Lars Juhl brugt tragedien som et vendepunkt – både for hans liv og karriere. Han har for nyligt udgivet bogen ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op”, og arbejder blandt andet på at sikre bedre og mere helhedsorienteret stressbehandling i Danmark gennem virksomheden curacare.

Lyt med og bliv bl.a. inspireret til, hvordan du kan arbejde med at finde den rette destination og balance i dit (arbejds)liv. Og hvad du kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen – både hos dig selv og hos dine kollegaer.

Er dit arbejde hardcore eller heartcore business?

D BaunHar du oplevet at miste fokus på, hvad der egentligt er meningen på dit arbejde?

Vi sætter fokus på de tre vigtigste spørgsmål at stille sig selv, både som ansat og leder i en virksomhed for at få succes. Et af spørgsmålene er; ”What do you give your heart away to?

Vi taler med Daniel Baun, der er virksomhedsudvikler og forfatter til den anmelderoste bog; ”Heartcore business – At gøre det godt ved at gøre godt mod andre”. Hør hvordan Daniel ændrede sit fokus, da han startede en virksomhed, hvor meningen var at skabe overskud. Han fandt ud af, at fokus på profit gør arbejdet til hardcore business, der fortrænger arbejdsglæden.

Lyt med og få gode råd til, hvordan du netop kan tjene penge ved at have fokus på, at det skal være med hjertet!

Personlig talentudvikling – 2. del

Lars Steen Hansen og Gert Barslund fra Momentum Erhvervspsykologi

Tør du slippe talentet løs på din arbejdsplads?

Dit talent er ikke kun et individuelt anliggende. Det er i høj grad muligt at skabe synergi mellem dit talent og din arbejdsplads.

Vi stiller skarpt på, hvordan moderne ledere kan skabe et velfungerende talentudviklingsmiljø, hvor den enkelte medarbejder både kan udfolde sine åbenlyse og mere skjulte talenter.

Vi taler med psykolog Gert Barslund fra Momentum Erhvervspsykologi, som bl.a. giver dig redskaberne til at arbejde med talentspotting.

Dette er 2. del af 2 podcast om emnet personlig talentudvikling.