Tag Archives: Mental sundhed

Find vej i det grænseløse arbejdsliv

Er du altid online – enten via din computer eller smartphone? Besvarer du ofte mails og opkald uden for normale arbejdstider, og har du stor personlig indflydelse på prioritering af dine opgaver og projekter?_MG_6058_Edit2

Hvis det lyder som dig, så befinder du dig midt i det grænseløse arbejdsliv.

Lyt med i denne podcast og bliv klogere på det grænseløse arbejdsliv, når coach og konsulent hos Mindstep, Niels Møller Mortensen, fortæller om både fordele og ulemper ved den fleksible arbejdsform. Niels har mere end 25 års erfaring med toplederstillinger inden for det private erhvervsliv og har stor personlig erfaring med at arbejde i et fleksibelt og grænseløst arbejdsliv.

Træn dig i mental topform

Ebbe_Lavendt_1Et sundt arbejdsliv handler ikke kun om frugtordninger eller kontor-fitness. Det handler i lige så høj grad om, at være mental sund, og om at have en god balance mellem positive og negative følelser igennem en arbejdsdag. I denne podcast fortæller erhvervspsykolog og forsker, Ebbe Lavendt, om psykisk sundhed og  hvad du selv kan gøre for at træne og komme i mental topform.

Ebbe Lavendt er leder af Center for Positiv Psykologi og en af landets største kapaciteter på området. Ebbe har over 15 års erfaring med at arbejde som konsulent i private og offentlige organisationer og har desuden, som den eneste i Danmark, en Master of Applied Positive Psychology.