Tag Archives: Passion

Mand dig op mand – med blærerøven Mads Christensen

mads_blaereroeven2Det maskuline selvbedrag, fejlslagen feminisme og uddannelsessnobberiet får det glatte lag i podcasten med Den store Blærerøv Mads Christensen, der er optaget af godt håndværk og god stil i flere betydninger.

Samtalen om passion, selvforståelse og selviscenesættelse, og modet til at forfølge drømmene i livet forgår hjemme ved køkkenbordet hos Mads Christensen, hvor bla. mændene får en gevaldig opsang i “Talen til mændene årgang 2015”.

Brug de morsomme indspark og nyttige tips som inspiration til at finde din passion – og berig din hverdag.

Livets opskrift – med Sisse Fisker

I denne podcast talerBillede vi med Sisse Fisker. Hun har nemlig besøgt fjerntlæggende lande og folkeslag i jagten på det gode og lange liv. Lyt med her og hør hvordan det har inspireret hende til dels at skrive en bog, men også til selv at efterleve nogle af principperne.

Du kender sikkert Sisse Fisker fra aftenshowet på DR, TV2 sporten eller rejseprogrammet: Livets opskrift. For nylig valgte Sisse dog at kvitte det trygge job på DR til fordel for et liv som selvstændig bl.a. i ønsket om at få mere tid sammen med familien. Det scenskift har som noget af det første ført til udgivelsen af den aktuelle bog: Livets opskrift.

Brænd igennem – uden at brænde ud

Er det den rigeste mand på kirkegården, der har vundet?

Det spørgsmål blev den tidligere skibsredder, topleder og familiefar – Lars Juhl – tvunget til at stille LarsJuhl_picsig selv, da han i oktober 2011 faldt om med stressrelateret hjertestop. I denne podcast får du historien om manden, der var så drevet af at blive en succes og tjene penge, at han overhørte alle stresssignaler. En historie om, hvor galt det kan gå, når man kører passioneret ud over skrænten, og ender med at falde om med to hjertestop og en pacemaker i en alder af 43 år.

I dag har Lars Juhl brugt tragedien som et vendepunkt – både for hans liv og karriere. Han har for nyligt udgivet bogen ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op”, og arbejder blandt andet på at sikre bedre og mere helhedsorienteret stressbehandling i Danmark gennem virksomheden curacare.

Lyt med og bliv bl.a. inspireret til, hvordan du kan arbejde med at finde den rette destination og balance i dit (arbejds)liv. Og hvad du kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen – både hos dig selv og hos dine kollegaer.

Brænd igennem uden at brænde ud!

krifaportræt19 ud af 10 danskere betegner sig selv som ildsjæle, hvis de svarer anonymt. Siddende i en større forsamling vil kun 1 ud af 10 sætte dette mærkat på sig selv. Vi taler i denne podcast om ildsjæle og passion – hvad der kendetegner ildsjæle og bl.a. se på hvordan du kan brænde for en opgave uden at brænde ud.

Tommy Krabbe er Danmarks førende (og eneste) ildsjælolog. Han er optaget af læren om, hvordan vi brænder for det, vi laver, uden at brænde ud.

Lyt med når Tommy begejstret deler ud af sin viden.

Martin Thorborg: Passion handler om at give folk super powers

MartinThorborgMartin Thorborg har altid haft et projekt og en passion der optager ham. Man kan sige, at den røde tråd for Martins arbejdsliv handler om at gøre komplicerede ting tilgængelige for helt almindelige mennesker. Som serieiværksætter har det bragt ham vidt omkring og en lang række titler og poster i nuværende og tidligere virksomheder. I dag står der administrerende direktør hos Dinero på visitkortet, men de fleste kender måske Martin som manden bag den danske internetsucces Jubii, ligesom han var en del af dommerpanelet i iværksætterprogrammet ”Danmarks bedste idé”. Lyt med i denne podcast og hør Martin fortælle om hvad passion betyder for ham, hvad der inspirer ham, og hvorfor det er vigtigt for ham at forme sin egen ”iværksætter-kasse”.