Tag Archives: podcast

Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald

Helle HeinEr du knivskarp på, hvad der giver dig et arbejdskick?

Vi sætter fokus på de faktorer, der motiverer en primadonna, præstationstripper, pragmatiker og lønmodtager, hvilket er de 4 forskellige arketyper indenfor primadonnaledelse.

Lyt med og se, om du kan kende dig selv i en eller flere af arketyper.

Find også ud af, hvad du som leder eller medarbejder særligt skal være opmærksom på, når en højere sags tjeneste er din drivkraft og motivation.

Dette er 1. del af 2 podcasts med Helle Hein, der er forfatter til bogen ”Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald”. Hun er uddannet Cand. merc og PhD og har i mere end 10 år forsket på bl.a. Righospitalet og senest på Det Kongelige Teater, som hun har brugt som laboratorium til at udvikle ny motivations- og ledelsesteori.

Om 8 uger udkommer 2. del om primadonnaledelse med Helle Hein, hvor vi vil fokusere på, hvordan du som leder udvikler primadonnaen, præstationstripperen og pragmatikeren.

Klik også ind forbi primadonnaledelse.dk, hvor du kan læse mere om Helle Hein og de fire arketyper.

Vejen til stærkt teamwork & samarbejde

Når det lykkes og fungerer, kan et stærkt samarbejde mellem mennesker skabe utrolige resultater og stor trivsel i hverdagen. Samtidig kan dårligt samarbejde ødelægge de fleste projekter, hverdage og afdelinger. Hvis du kender til de daglige glæder og udfordringer ved teamwork – og ønsker at blive klogere, så lyt med her. Vi sætter fokus på hvordan vi gennem tillid til hinanden og en målrettet indsats skaber et stærkt team der kan stå distancen.

untitledAsger Fredslund, stifter af SiriusPartner, deler ud af sine erfaringer fra forsvarets special enhed Siriuspatruljen og nogle af sine talrige konsulentopgaver. Asger giver sit bud på opskriften bag stærkt teamwork – og fortæller om hvad der kendetegner et godt team. Udnyt chancen og lær fra en af de bedste, når vi bl.a. taler om hvordan et team bedst tackler kriser og konflikter – hvor vigtige mentale og fysiske pauser er – og hvor stor en betydning ens personlige indstilling har, i samarbejdet med andre.

 

Der er et lykkeligt land

Medarbejderportræt - MANDAGmorgen 2011

Danmark kommer ofte ind på 1. pladsen på verdensranglisterne over lykke.

Men hvad betyder det for dig?

Vi vil i denne podcast stille skarpt på lykke. Hvornår i livet kan du forvente at være mest lykkelig? Bliver man lykkelig af at tjene den store løn, og hvad er sammenhængen imellem arbejde og lykke?

Lyt med når vi interviewer Meik Wiking fra Institut for lykkeforskning.

Det er aldrig for sent – karriere og 6 børn

Anne Marie billede

I denne episode interviewer vi Anne-Marie Juhl Andersen som er advokat og partner i Aumento. Hun er et enestående eksempel på hvor vilje tilsat lidt praktisk planlægning kan føre dig hen!   Hør hendes utrolige historie om en karrierevej der på ingen måde lå i kortene. Fra dårlige karakterer i gymnasiet til en droppet uddannelse, for sent i livet at ende med at starte på et jurastudie, imens hun ovenikøbet venter sit 5. barn og er fuldtidsarbejdende.

Søren Pind – Modet til hverdagen

Søren Pind, Venstre.Hør Søren Pinds bud på hvordan han tackler mod i hverdagen. Han er kendt som en politiker der ikke har været bleg for at benytte et skarpt sprogbrug i sin kritik af andre. Han er også kendt som en mand der har modet til at sige sin mening.

Mod handler ifølge denne podcast om at besejre frygten, men også om at kende dig selv og dine værdier.

Vi vil i denne podcast præsenterer dig for hvordan du kan blive mere modig når du f.eks. netværker, søger jobs, og i det hele taget møder hverdagens strabadser.

 

Bliv leder i dit eget liv

 

Inspimotion

Er du selv herre over din karriere?  Eller føler du den ligger i hænderne på andre?

Vi vil i denne podcast stille skarpt på selvledelse. Du vil få konkrete værktøjer og simple teknikker til at opnå en større grad af styring i dit liv med højere livkvalitet til følge.

Få i denne episode ideer og inspiration til et liv med flere muligheder og færre begrænsninger.

Vi interviewer Vibeke Nørly som er iværksætter, foredragsholder og forfatter.

Vibeke har tidligere været udsat for en invaliderende ulykke og ved derfor hvad det vil sige at: Vinde sit liv tilbage, og indtage chefstolen i det!

God fornøjelse.

Når leg bliver til arbejde

I den her episode fokuserer vi på hvordan du kan få en sjovere dag på arbejde, og om hvordan leg rent faktisk kan øge din læring og måske endda styrke din karriere – uanset din branche!

Vi interviewer Mette Berner og Michael Meinhardt, som lever af at forene arbejde med leg.

De vil give deres bud på hvordan du kan blive bedre til at lege i dit arbejde, og hvordan du pludselig kan opleve at få helt nye ideer og se nye sider af dine kollegaer. Oven i købet mens du har det sjovt!

Bliv bedre til at kommunikere og skabe god dialog

Vi kan alle blive bedre til at kommunikere og skabe god dialog – til stor gevinst for os selv og andre.

Hvis du kender til almindelige udfordringer med misforståelser og samtaler der går skævt, er der råd at hente. Merete Bergman Smit giver konkrete råd, og fortæller om praktiske redskaber, der kan fremme gensidig forståelse, og hjælpe dig med at skabe god dialog,

Fokus er på hvad du kan gøre i hverdagen for at skabe god dialog i forskellige situationer – både hjemme og på arbejdet. Det kan være når du taler med en kundeservicemedarbejder, en kollega, din ægtefælle eller møder en utilfreds kunde.

Vi ser nærmere på hvilken betydning vore forventninger, adfærd og udtryk har – og du kan høre om hvilke 3 vigtige ting, du kan gøre, for at skabe god dialog.