Tag Archives: samtale

Gør MUS til et strategisk ledelsesværktøj

MUS er en oplagt mulighed for dig som leder til at få en konstruktiv og strategisk snak med dine medarbejdere om deres kompetencer, trivsel og resultater i hverdagen.  

MUS er en oplagt platform for en god dialog mellem dig som leder og dine medarbejdere. Ved at bruge MUS som et strategisk værktøj får du en temperaturmåling på den enkelte medarbejders arbejdslyst og finder ind til hvilke områder din medarbejder har brug for at få styrket for at kunne præstere endnu bedre i arbejdslivet. Det giver både virksomhed og medarbejderen værdi.  

Louis Noél Schou er direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø og har næsten 40 års erfaring som erhvervsleder og konsulent. Louis Noél Schou mener, at MUS skal være en aktiv del af din ledergerning, og de mål I sætter på MUS samtalen skal følges op igennem hele året for at give værdi for både virksomhed og medarbejder.  

Medvirkende:
Louis Noél Schou, direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk  

Links 
Få gode ideer til, hvordan du planlægger din indsats, både før, under og efter dine MU-samtaler. Læs mere på krifa.dk/godarbejdslyst/mus 

 Tre gode fif 

  1. Hvilke tiltag er nødvendige før, under og efter samtalen? Hvordan forbereder du bedst medarbejderen før samtalen, hvordan får du stillet relevante og målrettede spørgsmål under samtalen, og hvordan forestiller du dig at samle op på samtalen efterfølgende? 
  1. Skal samtalen give værdi for virksomheden, må du overveje, hvordan du får den enkelte medarbejders behov til at matche det, som giver virksomheden værdi. 
  1. Du er mødeleder og ansvarlig for, at I når igennem den dagsorden, der er sat for mødet. Overvej hvordan du får skabt et tillidsfuldt rum, hvor der bliver plads til både at have fokus på resultater, trivsel og kommende mål.  

Highlights

[1:24] MUS er en vækst af både menneske og virksomhed og derfor et værdifuldt værktøj.

[2:01] Der er tre arketyper af ledere, når det gælder MUS; de forberedte, de som tager den på rutinen, og de som aldrig forbereder sig.

[2:53] Medarbejderne er vidt forskellige. Hvordan får du bragt de stille medarbejdere i spil og hvordan får du som leder sat en god ramme.

[4:00] Forbered dine medarbejdere bedst muligt på MUS. Læg tankelunter ud til medarbejderen i god tid inden samtalen, så de kan tænke over mulige emner.

[6:00] Det vigtigste du skal gøre som leder under MUS er at være nærværende og lyttende. Forbered gode spørgsmål, så samtalen startes og styres godt, og lav gode løbende opsamlinger.

[7:35] Som leder skal du sørge for at stille spørgsmål som er relevante og personlige. Vær opmærksom på, hvor tæt på du må og kan gå på medarbejderen.

[8:34] Som leder skal du beholde din autenticitet og være dig selv under MUS.

[10:51] Hvordan får du som leder lavet et målrettet tilbageblik, og hvordan får du italesat de mål medarbejderen måske ikke nåede?

[12:40] Trivsel i hverdagen er vigtigt for medarbejderens arbejdslyst. Derfor er det væsentligt, at du som leder får spurgt ind til både det som fungerer og ikke fungerer ift. medarbejdernes trivsel.

[14:54] Som leder skal du åbne ballet, ift. at give medarbejderen plads til at give dig feedback og kritik.

[16:08] Oprigtighed er vigtigt, hvis du som leder har brug for at levere kritik til medarbejderen.

[18:37] Mål er vigtige pejlemærker. De skal være enkle og konkrete. Det er afgørende, at der ikke bliver sat for mange mål til MUS. Og at der bliver samlet op på målene løbende.

[20:37] Det er væsentligt, at du som leder stiller krav til medarbejdere, for ellers vokser hverken virksomheden eller medarbejderen.

[21:37] Lønforhandlinger og MUS – de to emner hører ikke sammen.

[22:43] Når målene er besluttet skal du afsætte konkrete tidspunkter for opsamling og løbende evaluering. Opfølgningen skal være en del af din lederdisciplin.

[24:02] Lederen har ansvaret for at sikre en struktur for den løbende opsamling.

[24:31] Det er væsentligt, at du evaluerer på samtalerne løbende, så du får ryddet ud i dårlige vaner og uhensigtsmæssige spørgsmål.

[26:09] Harmoni, nærvær og tilstedeværelse er vigtige elementer til en MUS, hvis den skal lykkes.

Få det bedste ud af din MUS som medarbejder

Som medarbejder er MUS din mulighed for at få indflydelse på og forbedre din arbejdslyst. En MUS tager ofte udgangspunkt i dine resultater, din trivsel og dine mål og ønsker for dit arbejdsliv i det kommende år. 

Det er vigtigt, at du som medarbejder er med til at sikre, at din MUS kommer til at tage udgangspunkt i de områder, som er mest relevant for dig, hvad end det er forholdet til dine kolleger, meningen med dit arbejde, balancen til at løse dine arbejdsopgaver eller noget helt fjerde. Det betyder, at det er vigtigt, at du forbereder dig til din MUS, så du får præget samtalen i en retning, som giver mening og værdi for dig som medarbejder, og du på samme tid tænker virksomheden med ind i dine behov, så også din leder kan se dine ideer giver værdi for arbejdspladsen.  

Louis Noél Schou er direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø og har næsten 40 års erfaring som erhvervsleder og konsulent. Louis Noél Schou mener, at du som medarbejder skal bruge din MUS til at få sat en retning for din faglige udvikling, så du er sikker på, at du holder din markedsværdi og forbliver en attraktiv medarbejder.  

I denne podcast får du gode ideer til, hvordan du får mest mulig værdi ud af din MUS. 

Medvirkende:
Louis Noél Schou, direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk  

Links
Få redskaber og gode ideer til, hvordan du forbereder dig godt til din MUS. Læs mere på krifa.dk/godarbejdslyst/mus

Tre gode fif 

  1. Forbered dig grundigt. MUS er også din chance for at få lavet nogle gode aftaler, så du forbliver en attraktiv medarbejder. 
  2. Tænk hele vejen rundt om din funktion i dit arbejdsliv. Hvordan vil eventuelt nye kompetencer gavne både dig og virksomheden?  
  3. Sørg for at dine mål bliver meget konkrete, og at du og din leder aftaler jævnlig opfølgning. 

Highligts

[1:14] MUS skal udvikle dig som medarbejder og sikre, at du lever op til krav og forventninger fra din virksomhed.

[2:10] Forbered dig godt, så du ved, hvad du vil have ud af din MUS.

[2:43] En leder må stille faglige spørgsmål. Privatliv må lederen ikke spørge ind til.

[3:17] Jo mere præcise dine ønsker er, jo bedre kan din leder hjælpe dig. Tænk hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

[4:45] Du kan måske ikke pege præcist på, hvilket kursus du gerne vil på eller hvilke kompetencer du gerne vil udvikle. Og det er ok.

[5:57] Til MUS er der også plads til at nævne faglige udfordringer, fx hvis du mangler kompetencer for at kunne udføre din jobfunktion.

[6:37] Du skal fremhæve dine resultater og være stolt af, hvad du har leveret. Er du genert, så er et godt trick at skrive dine resultater ned.

[7:38] Hvis du ikke har nogle resultater at fremhæve skyldes det ofte, at den forrige MUS ikke var præcis nok.

[8:17] Hvis du ikke synes, at du har rykket nok på de mål, I har aftalt, så skal du være ærlig omkring det.

[10:25] Skal du levere kritik til din leder, kan det være en god ide at skrive det ned, så du har noget at holde dig til.

[11:54] Selvom du trives, så er der altid noget, der kan blive bedre. Både på det individuelle plan eller på teamniveau.

[12:50} Oplever du dårlig trivsel blandt dine kollegaer, så er det ok at bringe det op.

[13:26] Keder du dig med dine opgaver? Tal om alternative muligheder på arbejdspladsen.

[13.55] Er der ubalance mellem dit privatliv og dit arbejdsliv. Kan det være en god ide at bringe det på banen, så din leder bedre kan tage hensyn til din livssituation.

[14:51] Ros og anerkendelse af din leder er helt i orden, for det får også din leder til at udvikle sig og lære, hvad du værdsætter hos ham.

[16:08] To til fire mål er rigeligt for det kommende år. Lav delmål og sørg for løbende opsamlinger.

[16:59] Er dit job rutinepræget, så tal om det, så du og din leder sammen kan finde ud af, hvordan du får skabt variation i din arbejdsdag.

[18:03] Har lederen forslag til nye opgaver, som du ikke synes lyder interessante, så se det som en udfordring.

[19:32] Nervøsitet er naturligt, især hvis du ikke har det bedste forhold til din leder.

[20:17] Du har også et ansvar for at holde lederen op på, at I får samlet op på de mål, I har aftalt.

JobCast – Syv gode råd til jobsamtalen

En del af Krifa JobCast – En podcastserie med fokus på din jobsøgning og dit arbejdsliv.

I denne podcast får du inspiration til at gå til jobsamtaler. Lyt med og få konkrete tips til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen, og hvad der er vigtigt at huske, når du sidder til samtalen.

William Enevold Ehmsen er kontaktcenterchef i Krifa og har stor erfaring i at ansætte folk. I denne jobcast deler han ud af sine erfaringer med at vurdere ansøgere. Du vil blive klogere på, hvad du bør forberede dig på inden samtalen. Og få viden om hvilke spørgsmål du sandsynligvis bliver stillet, når du sidder overfor din måske kommende arbejdsgiver. Endelig vil du få gode råd til, hvordan du tackler din nervøsitet.

Medvirkende:
William Enevold Ehmsen, kontaktcenterchef i Krifa
Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk

Links:
Læs hvad du skal fokusere på til samtalen: krifa.dk/inspiration/jobsoegn…-fortael-om-dig-selv

Er du i tvivl om, hvad arbejdsgiver må spørge om til en samtale: krifa.dk/inspiration/jobsoegn…a-de-ikke-spoerge-om

Læs gode råd til, hvad du skal fortælle om dine stærke og svage sider: krifa.dk/inspiration/jobsoegn…styrker-og-svagheder

Som medlem af krifa kan du få jobrådgivning og sparring på din jobsøgning: krifa.dk/medlemsfordele/jobraadgivning

Syv gode råd til jobsamtalen

1. Kend virksomheden
2. Vær troværdig
3. Bliv konkret
4. Forbered relevante spørgsmål
5. Ha styr på formalia
6. Behandl din fortid ordentligt
7. Jag nervøsiteten på flugt

Highlights
[2:21] Det er vigtigt, at du som ansøger bruger tid på at undersøge virksomhedens værdier og forholder dig til om de passer til dig.

[3:20] Der findes også uudtalte værdier. Dem kan du kun finde ved at forberede dig grundigt og researche.

[4:22] Du skal brænde igennem til en samtale, og synes du det er svært, så må du øve dig. Du skal være ærlig og troværdig omkring eventuelle udfordringer.

[6:00] Vær konkret og præcis. Får du ikke jobbet så spørg efter konstruktiv feedback.

[7:50] Bliver du bedt om at fortælle om dig selv, så fortæl ikke din livshistorie, men fortæl om kompetencer og menneskelige egenskaber, som passer til jobbet.

[9:02] Bliver du spurgt om svage sider, så handler det om, at arbejdsgiver gerne vil vide, at du har selvindsigt ift. udfordringer.

[9:55] Svar ærligt i personlighedstests. Arbejdsgiver bruger dem til at få indblik i dine stærke og svage sider, og til at få dig til at forholde dig til din personlighed og eventuelle udfordringer og styrker.

[11:55] Vær seriøs fra du rammer parkeringspladsen. Vælg neutralt tøj, og tænk over hvordan du agerer, mens du venter på at blive kaldt ind til samtalen.

[13:31] Forbered relevante spørgsmål. Klassiske spørgsmål kan omhandle teamsammensætning, hjemmearbejdsdage, og hvornår de forventer du leverer resultater.

[15:40] Hav styr på formalia og medbring ansøgning, CV og forberedte spørgsmål, samt telefonnumre på tre relevante referencer. Referencerne skal give et klart billede af dig som medarbejder.

[18:03] Lønspørgsmål er ømtålelige. Forsøg at få arbejdsgiver til at lægge ud, Vær forberedt på lønniveau i branchen. Spørg din fagforening.

[20:15] Brug samtalen til at finde ud af, om du kan trives i jobbet. 800.000 danskere skifter job hvert år. Det er hver tredje lønmodtager.

[22:03] Hvis du har et møgjob, som du gerne vil væk fra. Så skal du alligevel behandle dit nuværende job respektfuldt. Opgaverne i det nye job skal være din afgørende motivation.

[23:37] Huller i CV’et skal ikke skjules. Vær ærlig og fortæl, hvad du har lært af pauserne, hvad enten det skyldes stress eller ledighed. Det kan fremlægges som en styrke.

[25:20] Nervøsitet er normalt og helt ok. Sig at du er nervøs, fordi du så gerne vil jobbet.

[28:06] jobsamtalen er som en første date. Vær den bedste udgave af dig selv, vær nysgerrig og positiv.