Tag Archives: tillid

Tro på dit barn

billede stort

 

Mød i denne podcast en mand der mener at en 4 årig er i stand til selv at bestemme hvor meget det vil spise.

Hør hvordan tillid krydret med lidt simple coachteknikker kan løse konflikter med dine børn og samtidig udruste og forberede dem til et voksenliv med karriere, familie og andre store valg.

Jørgen Svenstrup er en anerkendt mentaltræner og forfatter. Han er bl.a. forfatter til bøgerne: Tro på dit barn og den nyligt udkomne Nøglen til din hjerne.

Jeg taler med Jørgen om hvad det at tro på dit barn kan gøre for dig og dit familieliv.

Danskernes arbejdslyst i 2016 – (5 ud af 5)

ScreenHunter_03 May. 04 12.53

Kontrol er godt – Tillid er billigere

Denne podcast-episode er den femte i en serie af fem, der handler om danskernes arbejdslyst. Vi møder i denne podcast Gert Tinggard Svendsen, som er en at landets førende forskere indenfor tillid. Tillid er en afgørende ingrediens i vores relationer på jobbet, uanset om det er til vores nærmeste leder eller vores kolleger. På det danske arbejdsmarked viser der sig en klar sammenhæng mellem den enkeltes arbejdslyst og graden af tillid til ledere og kollegaer.

God Arbejdslyst Indeks 2016 viser, at tilliden til vores ledere hænger sammen med en række ledelsesfaktorer, der kan opdeles i to dimensioner. En faglig og en social dimension. For det
første har vi højere tillid til vores nærmeste leder, når vi oplever, at vedkommende er dygtig og faglig kompetent. En leder, som ved hvad hun gør, er en rollemodel,og er således samtidig en, der indgyder tillid. Men faglighed alene skaber ikke tillid. Den må også bygge på den sociale dimension. Er der skabt et godt forhold mellem lederen og medarbejderen, der bygger på forståelse og anerkendelse.

Denne forståelse kan fremmes gennem regelmæssige møder. For at styrke tilliden på arbejdspladsen, fremhæver Gert Tinggaard Svendsen, at det er vigtigt med møder, hvor medarbejder og leder regelmæssigt mødes i samme rum. Her er der større sandsynlighed for, at der tages hensyn til hinandens opgaver i de projekter, man er fælles om. Møderne kan nemlig fungere som et rum, hvor eventuelle problemer eller manglende hensyn kan adresseres. Derudover bør antallet til disse møder ikke være for stor. Des større gruppe, des lettere er det for den enkelte at ‘gemme sig’ og køre på frihjul.

Læs mere God Arbejdslyst Indeks 2016

Få styr på dine feriepenge

Hvad gør du, hvis duAnne Kock ikke har fået udbetalt dine feriepenge, eller hvis du ikke kan blive enig med din arbejdsgiver om, hvornår du skal afholde ferie?

Bliv også klogere på om pengene bare tabt, hvis du har været forhindret i at holde din ferie, og hvordan du er stillet, hvis du bliver syg i løbet af din ferie.

Vi støver ferieloven af og taler om konkrete cases fra Krifas kunder sammen med Anne Kock, der er Jurist i Krifas Juridiske Center i Kolding. Hun beskæftiger sig med alle dele af ansættelsesretten, men har særligt ansvar indenfor ferielovgivning.

Klik her, hvis du vil vide mere om dine ferierettigheder.

6 guldkorn om det psykiske arbejdsmiljø

Sabine1Vil du sætte dit præg på arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, og er du nysgerrig på, hvordan p-vagter finder mening i deres job?

Forskningen peger på, at der særligt er seks faktorer, som påvirker det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, og du kan selv være med til at give dit arbejdsmiljø et løft på alle faktorer.

De fem første faktorer handler om indflydelse, mening, forudsigelighed, belønning og social støtte på jobbet. Den sidste faktor vil nok overraske dig, så lyt med når vi tager pulsen på det psykiske arbejdsmiljø i Danmark sammen med Sabine Mølgaard, der er ekspert i arbejdsmiljø. Hun er uddannet Pædagogisk Psykolog med speciale i psykisk arbejdsmiljø, og i 8 år har hun været konsulent i arbejdstilsynet.

Sabine Mølgaard driver i dag virksomheden Proces og Udvikling, og hun kender tegnene på det gode og dårlige arbejdsmiljø i Danmark.

Vejen til stærkt teamwork & samarbejde

Når det lykkes og fungerer, kan et stærkt samarbejde mellem mennesker skabe utrolige resultater og stor trivsel i hverdagen. Samtidig kan dårligt samarbejde ødelægge de fleste projekter, hverdage og afdelinger. Hvis du kender til de daglige glæder og udfordringer ved teamwork – og ønsker at blive klogere, så lyt med her. Vi sætter fokus på hvordan vi gennem tillid til hinanden og en målrettet indsats skaber et stærkt team der kan stå distancen.

untitledAsger Fredslund, stifter af SiriusPartner, deler ud af sine erfaringer fra forsvarets special enhed Siriuspatruljen og nogle af sine talrige konsulentopgaver. Asger giver sit bud på opskriften bag stærkt teamwork – og fortæller om hvad der kendetegner et godt team. Udnyt chancen og lær fra en af de bedste, når vi bl.a. taler om hvordan et team bedst tackler kriser og konflikter – hvor vigtige mentale og fysiske pauser er – og hvor stor en betydning ens personlige indstilling har, i samarbejdet med andre.